Vi har modtaget:

Spørgsmål til udvalgsformanden

Kære Nicolaj Riber, hvad er jeres planer?

Jeg forstår, at byrådet har bedt forvaltningen om at indregne brugerbetaling for de cirka 1.600 brugere af Dragørs Aktivitetshus i Wiedergården i det kommende budget.

500 kr. pr. næse, har jeg forstået, er forventningen. Hvilket for mange pensionister med bare grundbeløbet i folkepension med godt 7.000 kr. om måneden kan virke lidt i den dyre ende. Efter husleje, el, varme, vand m.m. og lejlighedsvis medisterpølse og vindfrikadeller er rådighedsbeløbet bestemt overskueligt.

Hvorledes pengene skal erlægges, er ikke angivet. Sidste gang, man indførte brugerbetaling, endte det i total kaos. Hvem skulle opkræve pengene? Hvem skulle stå på vagt dagene og aftenerne igennem og tjekke for lovlige indgangsbeviser?

Sidste gang betød en betaling, at de 1.600 brugere røg ned på 800, hvilket medførte et fald i selve idéen bag stedet. Og dertil var de +100 jo de ildsjæle, som gjorde, at de over 70 aktiviteter kunne drives. Blandt ildsjælene var det ret uforståeligt at skulle betale for at forestå en aktivitet.

Adgang for hvem ...

Ser man på planen, så skal alle, som benytter aktivitetshusets faciliteter have et medlemskort.

Man har lige lanceret et spændende arrangement, hvor borgere med en defekt ejendel ved fremmøde kan få den repareret. Bestemt i genbrugets ånd. Men står man med en defekt radio, kan man så kun komme ind via et medlemsskab?

Hvordan med de mange, som med stort udbytte gør brug af genoptræningsfaciliteterne og derved holder helbredet i form – skal de fremover nu gå til deres læge for en henvisning til fysisk genoptræning i Tårnby?

I huset er der en række andre arrangementer, som foreninger afholder. Blandt andre Dragør Lokalhistorisk Forening, som hvert år afholder cirka otte møder for fuld sal. Skal alle disse gæster hver kunne fremvise betalt medlemsbevis, og hvordan med de udefra kommende foredragsholdere?

Nicolaj Riber, hvordan vil man indføre betalingen? Sidste gang endte det som nævnt i almen kaos. 

Når man nu igen fremsætter forslaget, som du som udvalgsformand, sammen med udvalget, støtter, så må et regulativ for betaling samt et budget over det forventede provenu jo være blevet gennemtænkt for at blive fremlagt sammen med beslutningsforslaget ... Skal udvalget kunne træffe en kvalificeret beslutning, må sagen være fuldt oplyst; både med økonomi, omkostninger ved inddrivelse og udbytte, ikke mindst i det fald i socialpolitiske kvaliteter, som vil ske øjeblikkeligt. ... men alt dette må da være blevet godt gennemtænkt, før udvalget traf sin beslutning?

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Danske Folkeparti

Her er de fakta, borgmesteren efterlyser

Skolebestyrelser i Dragør tager bladet fra munden: Kritiserer ny styringsmodel for at underminere skolernes økonomi og kvalitet.

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk