Vi har modtaget:

Velkommen til Normal

Det er dejligt, at der nu kommer en ny forretning, efter at Coop måtte give op. Et tomt forretningslejemål i en hvilken som helst by er trist. Held og lykke med forretningen.

Men der er dog lidt malurt i bægeret. Jeres nye Normal er placeret midt i Dragør gamle by, hvor borgerne siden 1930’erne har valgt at beskytte det fælles miljø. I dag med Lokalplan 3.

Jeg tror desværre, at I har overset reglerne for butiksskilte. Reglerne er måske lidt rigide med udformning og forlods godkendelse i kommunens forvaltning. Men sådan er nu lillebys-reglerne.

Doktor Dich kom til byen

I 1930’erne lignede Kastrup, Tårnby og Dragørs gamle bebyggelser hinanden ret meget. Alle tre byer meget nedslidte og 200 år gamle. 

I Kastrup og Tårnby var man bestemt fremskridtsorienteret. Alt det gamle blev revet ned, og man opførte nye moderne arbejderboliger i tidens stil. Det var deres valg.

I Dragør blev doktor Dich fascineret af de gamle huse og den kultur, de reprænterede. Bevares, særdeles fattige beboelser, men med kvaliteter, som var værd at bevare.

Det gjorde, at doktor Dich skubbede så meget til byrådene gennem årene, at man ikke, som i Tårnby satte en sanering i gang med store gravemaskiner. Man valgte at bevare. Dragør vedtog derfor Lokalplan 3 for at gøre det klart, hvad en placering i et kulturområde indebærer.

I lokalplanen er hele punkt 8 helliget til skilte, som forventes forlods godkendt i kommunen. Og lysshow m.m. er bandlyst. Markskrigeriske og prangende skilte bruges bare ikke her.

Jeg har en gang gået igennem byen Løkken. Den viser, hvorledes et samfund, som har tabt egenrespekten, druknes i stedse større skilte. Det var bestemt en oplevelse – men god var den ikke.

Jeg håber, at Normal sammen med Dragør Kommune finder en god løsning med butiksfacaden og vinduerne, og glæder mig til at komme i butikken.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør

Det kan snart være slut med at skulle kæmpe om de gode pladser til valgplakaterne. Arkivfoto: TorbenStender.

Sydamagerlisten vil forbyde valgplakater

Sydamagerlisten vil reducere visuel forurening og CO2-udslip ved at forbyde valgplakater i Dragør. Læs mere

Det er nu blevet besluttet, at der skal etableres cykelbaner på Vestgrønningen. Arkivfoto: Thomas Mose.

Konservative i sjældent mindretal

Nu kommer der cykelbaner på Vestgrønningen. Flertallet sørger for nogle nye parkeringspladser, men ikke alle erstattes Læs...

Der er trængsel ved håndvasken

Borgerne i Dragør kæmper for butikslivet og udfordrer lokalpolitikernes beslutningsvilje Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk