Dukketeater på Amagermuseet

I denne uge har Amagermuseet i Store Magleby besøg af dukketeateret Theatrum Elasticum, der som i tidligere sæsoner vil afvikle hyggelige og sjove dukketeaterstykker for hele familien. Og man kan sågar selv prøve kræfter med at lave sit eget teaterstykke og konstruere sine egne dukker i workshoppen, der er sat op i museets sommerkøkken – her er det kun fantasien, der sætter grænsen.

Dukketeateret gæster museet hver dag kl. 12–16 frem til og med fredag den 7. august. Når børnene ikke selv er i gang med at opføre deres egne kreationer, kan man opleve klassiske eventyr som »Stadsmusikanterne fra Bremen« og »Prinsessen på ærten«.

Selvom sommerens aktiviteter på Amagermuseet med besøget af dukketeateret således rundes af i denne uge, går man ikke i dvale – museet har fortsat åbent onsdag til søndag kl. 12–16 helt frem til den 30. september.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?