Høj fart i St. Magleby

Københavns Politi oplyser, at en bilist i lørdags, den 3. oktober, blev målt til 104 km/t. i Store Magleby, hvor man må køre 50 km/t. Det gav en betinget frakendelse, hvilket tre andre bilister også fik, da politiet foretog fartkontrol på stedet. Derudover fik 13 andre bilister et klip i kortet for at køre for hurtigt.

»Det er desværre ikke første gang, vi oplever for høj fart i Store Magleby, og derfor er det et sted, vi løbende har fokus på, når vi laver hastighedskontrol. Det er helt uacceptabelt, at der bliver kørt så hurtigt, for bilisterne risikerer ikke kun deres eget liv, men også andre borgere kan komme alvorligt til skade, når farten er for høj,« siger politikommissær Henning Pedersen fra Københavns Politis færdselsafdeling.

BB

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?