[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Dragørdreng får tildelt ML-Prisen

Andreas Skourup Møller Jensen fik fredag den 2. oktober tildelt Metalindustriens Lærlingepris (ML-Prisen) i Industriens Hus i København. ML-Prisen tildeles årligt til én lærling i hver af de 25 uddannelsesgrene inden for metalindustrien.

Modtageren af ML-Prisen skal have gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg med topkarakteren 12 til svendeprøven samt have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner undervejs i uddannelsen. Lærlingen skal derefter indstilles både af praktikvirksomheden og erhvervsskolen.

Andreas Skourup Møller Jensen har gennem de seneste fire et halvt år med skiftevis seks skoleperioder, med masser af eksaminer, og arbejde som lærling i Thomas Cook/Sunclass Airlines gennemført en uddannelse som flymekaniker.

Igennem læreperioden er Andreas Skourup Møller Jensen blevet oplært i både tekniske kompetencer og god adfærd på et flyværksted – og det sammenlagt med hans flotte evner rakte langt på eksamensdagen, der ligger til grund for ML-Prisen.

Andreas Skourup Møller Jensen er nu i gang med uddanne sig yderligere som flyelektriker (B2) – en 18 måneder lang efteruddannelse, som indebærer mere undervisning på TEC Hvidovre og nok en læreplads i Sunclass Airlines.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?