App til Amarminoen

Naturpark Amagers app er nu blevet opdateret, så den også omfatter den nye 24 km lange gårute, Amarminoen. 

På trods af, at det blot er få uger siden, at ruten blev indviet, er den allerede blevet meget populær. Mange vandrere er siden set vandre den fem til seks timer lange rute med små rygsække på ryggen. Turen svarer nogenlunde til en dagsmarch på den originale Camino i Spanien. Ruten kan dog også gennemføres på cykel.

Ud over hjælp til at finde vej gennem Naturpark Amager giver appen også informationer om de seværdigheder, der gemmer sig i området langs ruten. 

Appen »Naturpark Amager« kan hentes gratis på App Store og Google Play, oplyser Ebbe Kyrø, som står bag udviklingen af den.

Inden man bevæger sig ud på ruten, er det nok en god idé at sikre sig, at man har strøm nok til at få vejvisning fra appen på hele den fem–seks timer lange gåtur. Men skulle batterierne alligevel løbe tør, mens man er ude på ruten, skal man blot følge de dråbeformede piktogrammer, der er sat op langs ruten.  

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?