[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Traditionsfuldt julemarked i en coronatid

Det bliver ikke »som vi plejer« selvom »den gode, gamle jul« er årets tema på Amagermuseets julemarked

Flemming Sieben er frivillig på Amagermuseet. Han er en fast del af museets levendegørelsesteam og nyder at tale med gæster og fortælle. Ved dette års julemarked er Flemming Siebens funktion blevet anderledes. Han skal nu også spritte af og sikre, at gæsterne ikke klumper sig sammen. »Vi lukker kun 200 gæster ind om dagen,« fortæller han, mens han tørrer bordene, som står i teltet på gårdspladsen, af. 

Også teltet er et nyt tiltag. Her kan gæsterne sidde – udenfor – og drikker kaffe og gløgg, mens de spiser hjemmelavede æbleskiver. »I denne weekend har vi bagt over 1.000 æbleskiver, og bortset for en vanskelig begyndelse, hvor de første æbleskiver hang fast, er det gået over al forventning,« fortæller museumsleder Søren Mentz, som begejstret tilføjer: »Når juletiden kommer, skal vi være sammen, og der er ikke nogen bedre måde at hygge sig på end ved at lave mad og få noget godt at spise. Hjemmelavede æbleskiver er bare noget andet, end de frosne i supermarkedet. Det minder mig om min mormor, og dengang tiden gik lidt langsommere.«  

På den gamle museumsgård er juleudstillingen på plads, takket være Nelly Søndergaard og Majken Pedersen. 

De gamle stuer er pyntet op og indrettet med små temaer. Et eksempel herpå er et om bagermester Ibsen, som havde forretning ved stationen i Dragør. Efter befrielsen i 1945 stegte han stadigvæk folks gæs og ænder til juleaften. Han brugte halve spillekort for at holde styr på de mange stege – den ene halvdel blev sat på stegen, den anden halvdel fik kunden. 

»Den gode gamle jul« holder således også i år sit faste tag i Amagermuseet trods coronakrise – og var det ikke for visirer, masker og de store blå afstandsmarkeringer i gulvet, kunne man næsten fristes til at glemme den igangværende pandemi. 

Julemarkedet gentages i den kommende weekend, hvor der ved redaktionens slutning endnu var få, ledige billetter. 

Man kan imidlertid fortsat opleve den skønne stemning af jul på Amagermuseet, for museets juleudstilling har nemlig åbent alle dage undtagen mandage fra kl. 12–16 – helt frem til søndag den 20. december.

 

Fotos: TorbenStender.

Fik du læst?