50 år
Lennart Løfberg fyldte 50 år i mandags, den 4. januar.
Efter studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium tog Lennart Løfberg en kommunikationsuddannelse i International Erhvervsinformation fra Niels Brock, og i 1996 blev han ansat som pressemedarbejder hos TV3, hvor han hurtigt avancerede til pressechef. I 2001 forlod Lennart Løfberg TV3 og stiftede sit eget kommunikationsbureau – Xponering PR & Kommunikation.
Lennart Løfberg bor privat i Søvang i Dragør. Han er gift med Jeanette Løfberg, som han har pigerne Anne-Sophie og Alberte sammen med. I fritiden nydes naturen med daglige gåture med hunden Joey og vinterbadning i Dragør Søbad, hvor Lennart er medlem af De Dragør Vandhunde.