[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Lokalhistorisk tema – historien bag:

Amager Landevej

Amager Landevej blev anlagt i 1780’erne, som led i et storstilet projekt, der skulle udbedre de mange hovedveje rundt omkring i landet.

Vejen udgik fra Christianshavn og fulgte en lige linje ned over øen – det forløb, som vi i dag kender som Amagerbrogade og Amager Landevej. Ved Store Magleby Kirke slog vejen et sving og fortsatte direkte til Kongevejen i Dragør.

Som kronen på værket blev der rejst tre milepæle på strækningen. Milepælene eksisterer, selvom stenen i Store Magleby er flyttet et par gange siden.

Ved lufthavnens udvidelse i 1958–59 blev det nødvendigt at føre trafikken ad en ny vejføring fra Englandsvej til Hovedgaden og Møllegade. Desuden blev Kirkevej kraftigt udvidet.

Samtidig kom Amagerbanens skinner, der krydsede Nordre Dragørvej tæt på Hovedgaden, til at ligge i vejen. Togkørslen på Amagerbanen mellem Tømmerup og Dragør blev derfor indstillet endegyldigt 30. april 1957.

Serien lokalhistorisk tema bringes i samarbejde med Historisk Arkiv Dragør.

Læs flere historier på lokalarkivets hjemmeside www.dragoerhistorie.dk

På grund af coronavirus-situationen skal man bestille tid inden besøg på Historisk Arkiv. Det kan gøres på: lokalarkivet@dragoer.dk

Man kan også ringe på telefon 32 89 03 29, men personale og frivillige er kun på arkivet i begrænset omfang og derfor ikke altid tager telefonen.

 

Fik du læst?