[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Så er det forår – køerne er på græs

Sent mandag eftermiddag – efter den første rigtige lune dag – meldte foråret sig også rent fysisk i form af fire køer og fem kalve på engen ud for Søvang.

Det er TAMU Storkøbenhavns afdeling på Kalvebodvej, der har en aftale om afgræsning med Dragør Kommune, og en god del af Søvangs beboere – og ikke mindst børn – kom gående og cyklende for at overvære begivenheden.

Blandt kalvene var endog tvillinger, der hurtigt hoppede rundt på græsset – dog i tæt forbindelse med deres mor.

Der var glade smil blandt tilskuerne, der også i år på grund af coronarestriktioner måtte undvære den kaffe, TAMU-centret ellers serverer ved udsætningen af kvæg.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Blandt de fremmødte var der udbredt tilfredshed over at høre driftleder for landbrug Jørn Bloch fortælle, at der nok vil komme flere køer på græs i løbet af foråret – engen ud for Søvang er nemlig frodig i år, så der er rigelig mad til dyrene.

BB

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?