[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Redningsaktion ved søbadet endte godt

Fredag eftermiddag var der en større aktion i gang ved Dragør Søbad. Aktionen havde deltagelse af både brandvæsen, politi, ambulancer og redningshelikopter – men heldigvis viste det sig, at ingen var kommet til skade.

Københavns Politi oplyser, at de fredag fik en anmeldelse fra en borger, hvis kæreste tidligere på dagen var taget ud for at dykke ved Dragør Søbad. Pågældende havde ikke givet lyd i flere timer, og anmelder kunne ikke komme i kontakt med ham telefonisk.

Anmeldelsen medførte som beskrevet et større redningssetup. 

Det viste sig imidlertid, at den eftersøgte blot havde glemt at give besked – og da han så helikopteren, ringede han hjem for at sikre, at det ikke var ham, den ledte efter, lyder det fra politiet.

BB

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?