[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Foredrag på Wiedergården

Onsdag den 20. oktober gæster et tidligere bysbarn Dragør. Det er forfatteren Henning Østrup Rasmussen, der ved et foredrag kl. 13 i festsalen på Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården, vil fortælle om sine bøger. 

Henning Østrup Rasmussen har med bøgerne »Ud i verden og retur« samt »Den unge Verners lidelser og glæder«, som netop er udkommet, begået, hvad han betegner som, en familiekrønike, der skildrer hans families liv fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag – et liv, der i store dele tager sit udgangspunkt på Amager.

Senere på året udkommer forfatterens tredje bog, som med titlen »Da lyset blev mørkt« er en humoristisk fortælling om det at blive blind i en forholdsvis sen alder – og hvordan omgivelserne opfatter ens handikap. 

Henning Østrup Rasmussens egen far er hovedpersonen i bogen. Forfatteren beretter, at faderen havde en meget klog førerhund, »Jack«, som skrev en dagbog om sit menneskes gøren og laden – og denne dagbog er en del af bogen.

Se også annonce for foredraget i Dragør Nyt nr. 41 på side 12.

Deltagergebyr.

Fik du læst?