[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Kortspil på Wiedergården

Ditlev Nielsen og Søren Arnbo fra Ældre Sagens l’hombrehold på Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården, deltog i forrige weekend i et kursus på Konferencecenter Klinten i Rødvig for at lære at spille l’hombre på turneringsniveau.

Der deltog 40 personer fra det meste fra Sjælland, og mange af dem var fra Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk.

I turnerings-l’hombre anvender man spillekasser i lighed med bridge – og har altså en del at holde øje med, men da der blev spillet en almindelig turnering, opnåede Ditlev Nielsen en fin femteplads.

Wiedergårdens l’hombre-hold håber, at det på lidt længere sigt på deres fredagshold bliver muligt at spille l’hombre på turneringsniveau.

Skulle man efter at have læst artiklen her have fået lyst til selv at spille med, er man velkommen til at kigge forbi aktivitetshuset på Wiedergården onsdag, kl. 9.30–12.30, eller fredag, kl. 13–16.

Fik du læst?