[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Halloween i Dragør

Som man måske har bemærket, nærmer årets nok mest hyggelige, uhyggelige dag sig, nemlig halloween, som efterhånden fejres stort rundt omkring i det ganske land – og altså også her i kommunen. Som altid er det den 31.oktober, det går løs – og i år falder dagen på en søndag – og på den førstkommende endda. 

Slik og musik i gaden

I Dragør Gadelaug er man gået sammen om en fejring af dagen omkring medlemmernes forretninger. Flere steder er man allerede nu klar til løjernes komme … og flere af medlemmerne har valgt at holde længe åbent søndag og har sammensat »uhyggelige« tilbud til kunderne, der i gaden også vil kunne opleve musik og uddeling af slik.

I biografen har heksen været forbi med sin lille kasse med halloweenpynt for at sikre sig, at biografen nu tager sig tilstrækkeligt uhyggelig ud … Det er også her, man på selve dagen, altså på søndag, kl. 14 med filmen »Forsvundet til Halloween« kan varme op til en »uhyggelig« aften – og samtidig, hvis man er mødt op til forestillingen udklædt, oven i købet få et stykke halloween-slik. 

Fik du læst?