Nyt fra Dragør Boldklub:
Stort nederlag i forårsdebut
NB Bornholm–Dragør Boldklub 6–1
Forårssæsonen er i gang i Københavnsserien, hvor Dragør Boldklubs (DB) 1.-herre-senior lagde ud med en tur til Bornholm for i Nexø at spille mod NB Bornholm (NB) – som DB i øvrigt i efterårets premierekamp på hjemmebanen ved Hollænderhallen vandt 4–1 over.
DB stillede op med ikke mindre end fem debutanter, nemlig Jacob Sørensen, Sebastian Robrahn, Marcus Alsig -Braager, Patrick Daniel og Jonas Wilman, og havde således i et hold, der var blanding af rutinerede kræfter samt unge spillere af egen avl.
Dragør kom foran 1–0 på straffespark kun fire min. inde i første halvleg. Straffesparket blev sat ind af Anders Zachariassen.
DB holdt fast i føringen til pausen – på trods af at holdet måtte slutte første halvleg med ti spillere. Marcus -Braager blev nemlig kort før pausefløjt præsenteret for det gule kort.
Med en spiller i overtal skabte NB i starten af 2. halvleg balance i stillingen efter en dødbold. Senere straffede hjemmeholdet DB på en række omstillinger – og DB brændte sine chancer, mens kampen var på vippen.
Det gjorde det heller ikke bedre for DB, at Andreas Steffensen fik gult kort efter cirka 75 min.
Kampen sluttede med en NB-sejr på 6–1.
Kampens helt store spiller var NB’s Nikolaj Madsen, som scorede fem mål.
Øvrige resultater
Der var fuldt program i københavnsserien i weekenden.
Fredag spillede Fremad Valby overraskende uafgjort 2–2 mod bundproppen fra HB. Dagen efter vandt Bispebjerg BK 3–1 over FA2000 (2), FB besejrede Husum BK – og også her blev resultatet 3–1. Kastrup BK slog Sundby BK 2–1, mens ligatopholdet BK Skjold tog endnu en sejr i deres 4–1-kamp mod Hvidovre IF 2. HR
Der er arvefjendeopgør
lørdag den 9. april kl. 12
hvor DB tager imod Kastrup BK på hjemmebanen ved Hollænderhallen
Hold | Kampe | Målscore | Point | |
1 | BK Skjold | 13 | 44–10 | 34 |
2 | Fremad Valby | 13 | 31–21 | 27 |
3 | FB | 13 | 18–12 | 21 |
4 | Vigerslev BK | 13 | 19–16 | 21 |
5 | NB Bornholm | 13 | 27–19 | 19 |
6 | Hvidovre IF (2) | 13 | 19–19 | 19 |
7 | Husum BK | 13 | 18–26 | 17 |
8 | Kastrup BK | 13 | 20–26 | 16 |
9 | Sundby BK | 13 | 21-26 | 14 |
10 | Dragør Boldklub | 13 | 20–25 | 14 |
11 | Bispebjerg BK | 13 | 21–37 | 13 |
12 | FA 2000 (2) | 13 | 22–29 | 12 |
13 | HB | 13 | 18–32 | 8 |
Stillingen i københavnsserien efter forårsturneringens første runde (der spilles 24).