Alsang i kirken
Coronapandemien har påvirket mange arrangementer de sidste par år. Der har været aflysninger, arrangementer er blevet udskudt eller tilpasset – også i Store Magleby Kirke.
Onsdag den 4. maj kl. 19.30 har Store Magleby Kirke endelig mulighed for at afholde en fejring af 75-året for Danmarks befrielse. Det sker med Alsang fra Højskolesangbogen.
Arrangementet gennemføres i samarbejde med kirkens menighedspleje, der også vil stå for en kop kaffe til deltagerne.