[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Forrygende cirkusforestilling

Duften af popcorn og candyfloss blandede sig med grin, spænding og gys i det store telt på Færgevej, da Cirkus Baldoni søndag den 1. maj gæstede Dragør.

Konkurrencevindere

Dragør Nyt kunne sende en snes læsere af sted til forestillingen – alle havde de vundet cirkus-konkurrencen, som vi bragte i sidste uges udgave af Dragør Nyt.

Laila Jensen, Ved Stationen i Kastrup, blev den heldige vinder af 1.-præmien, som var fire billetter til forestillingen.

Vinderne af de otte 2.-præmier, som bestod af to billetter, blev Annette Rykær, Stationsvej, Lisbeth Weien, Engvej, Lisbeth Rosschou, Søndre Røsevej, Mads-Emil Bundgård, Wiedergården, Leif Søndergaard, Ulspilsager, Lene Petersen, Engvej, Karl Højlund Bue, Stærevænget, samt Bjarne Andersen, Engvej.

Cirkus Baldoni har nu pakket teltet sammen og er rejst videre i deres program, der med flere end 100 forestillinger frem til 6. september kommer godt omkring på det meste af Sjælland samt øerne Bornholm, Orø, Lolland, Falster og Møn.

 

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fotos: TorbenStender.

Fik du læst?