[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Minister besøger Dragørs strandenge

Mandag i sidste uge besøgte miljøminister Lea Wermelin Dragør, hvor hun sammen med flere medlemmer af kommunalbestyrelsen samt repræsentanter fra forvaltningen gik tur på de unikke strandenge

Af Birgit Buddegård

På slaget halv tre kørte ministerbilen ind på parkeringspladsen ved Sylten, hvor miljømister Lea Wermelin blev mødt af en velkomstkomité af politikere og embedsmænd.

Borgmester Kenneth Gøtterup, C, bød velkommen, hvorefter turen gik ud over strandengene.

Undervejs kunne Lea Wermelin med egne øjne se – og ikke mindst høre – om de uberørte strandenge med fugle og dyr samt se den smukke natur og de forskellige naturtyper med naturlig afgræsning.

Besøget skal ses i forbindelse med kampagnen »Danmarks vildeste kommune«, men ud over biodiversitet, blev også klimaforandringerne og det stigende havvand et naturligt emne under gåturen.

Børn i vandkanten

Iført røjsere og regnbukser deltog elever fra 2. klasse i et biologiforløb med kommunens naturvejleder – det foregik både på stranden og i vandkanten – og de besvarede velvilligt både ministerens og pressens spørgsmål.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Med stor entusiasme gik de ud i vandet med store net og viste fangsten frem på stranden – herunder to – med børnenes egne ord – kæmperejer.

Natursikret kystbeskyttelse

Miljøministeren blev også orienteret om vigtigheden af, at strategien for kystbeskyttelse og naturudvikling så at sige går hånd i hånd, således at naturen ikke ødelægges – ligesom hun blev orienteret om tidsperspektivet for kystsikringen, der i 2030 skal være på plads til at modstå en 100-års hændelse.

Fik du læst?