[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Tøndeslagning

Et gennemgående tema omkring det royale besøg i Dragør fredag den 20. marts og festlighederne dagen igen var fastelavnsrytterne fra Foreningen Vennekredsen. 

Da kronebilerne med Dronning Margrethe og Prinsesse Beatrix samt deres følge nåede byskiltet, blev de mødt af rytterne, som siden eskorterede gæsterne i såvel biler som karet til henholdsvis rådhuset og Amagermuseet. Og efter rundvisning på museet indtog fastelavnsrytterne for alvor hovedrollerne, da der på Hovedgaden fra kl. 11 blev afholdt traditionel tøndeslagning til hest – med de kongelige besøgende som æresgæster placeret på et overdækket podium, hvorfra de havde perfekt udsyn til rytternes kamp mod tønden.

Et talstærkt publikum fulgte ligeledes med, og begejstringen var stor hele vejen rundt – ikke mindst hos æresgæsterne, der fulgte levende med i opvisningen. 

Afsyngende nationalsangen ankom rytterne til tøndeslagningen, og herefter var det oprindelig planen, at der skulle afholdes tre gennemridninger til ære for de royale gæster. Det blev imidlertid til en del flere, og der blev gået godt til den flot dekorerede tønde. 

Der var dog en tidsplan, der skulle holdes, og derfor måtte der gøres ophold i tøndeslagningen, så der kunne tages festlig afsked med sang og hurraråb for Dronninngen og Prinsessen – og hornmusik fra musikanterne fra fastelavnsrytternes musikvogn, der havde taget opstilling ud for tønden.

Da kronebilerne havde ført dem ud af Store Magleby, blev podiet indtaget af de mange lokale i amagerdragter, der tidligere havde modtaget de kongelige gæster på Amagermuseet. Og tøndeslagningen blev genoptaget. 

Den ret så prøvede tønde fik relativt hurtigt endnu flere skrammer, og det syntes klart, at den planlagte overrækkelse af pokal kl. 12 nok ville blive fremrykket.

Det afgørende sidste slag leverede Allan Buur, der således kunne lade sig hylde som tøndekonge ved jubilæumstøndeslagningen. De synlige beviser herpå blev leveret af tøndedronning Nikoline Pintos Andersen i form af bånd og kys – medens viceborgmester Nicolai Bertel Riber stod for overrækkelse af mindepokal.

Efterfølgende drog fastelavnsrytterne af sted på optog med indlagte punchsteder og frokost på Dragør Strandhotel, før de siden – ud på eftermiddagen – skulle vende tilbage til Store Magleby for ved byfestpladsen at modtage hyldest for deres indsats.

Se billeder fra punchruten samt den efterfølgende hyldest her …

Fik du læst?