Vandballon-læsning

Frem til fredag den 19. august konkurrerer Dragørs børn i læsning – modstanderne er børnebibliotekarerne på Dragør Bibliotekerne. Præmien er retten til at kaste med vandballoner – hvis børnene vinder.

Dragørs børnebibliotekarer læser rigtig meget, men læser de mere end alle Dragørs børn til sammen? Det vil Dragør Bibliotekerne gerne sætte på prøve og har derfor valgt at udfordre de lokale børn hen over denne sommer.

Sådan gør man 

På begge biblioteker står der to kasser – en til børn og en til børnebibliotekarer. Hver gang et barn har læst en bog, må det lægge en seddel med titlen på bogen i børnenes kasse, mens børnebibliotekarerne, for hver bog de har læst, gør det samme i deres kasse.

Afslutning

Ved fyraftenstid fredag den 19. august er der optælling af sedlerne i kasserne. Hvis børnenes kasse her er mest fyldt, må børnene ved markeringen af afslutningen af konkurrencen, der foregår lørdag den 20. august på Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18, kaste vandballoner på børnebibliotekarerne. 

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?