Omfattende istandsættelse

En omfattende istandsættelse af gravstederne på Dragør Kirkegård blev påbegyndt i april måned i år.

Gravstederne nærmest kirkens afdeling A er i løbet af sommeren blevet forsynet med stenkanter. Og nu udskiftes også hækkene, som varierede i højde, bredde og form, med nye takshække, der skal give et mere ensartet udtryk. 

Tidsplan fremrykket

Selvom de nye hækplanter er pænt store, når de udplantes, vil der gå nogle år, inden de helt er vokset til. 

For at fremskynde tidspunktet hvor kirkegården som helhed vil tage sig fint ud, har Dragør Sogns menighedsråd valgt at ændre tidsplanen, som oprindeligt skulle have strakt sig helt til udgangen af 2023, så også kirkegårdens afdeling B færdiggøres i indeværende år. 

Og den nye plan er allerede i hastigt fremskridt – stort set alle hække på hele kirkegården er taget op, og man forventer både at kunne starte og afslutte genopbygningsfasen i den kommende måned, så gravene vil være fuldt tilgængelige lige inden vinterens grandækning, som påbegyndes i starten af november måned.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?