[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Folketingsvalg udskrevet

Onsdag den 5. oktober udskrev statsminister Mette Frederiksen folketingsvalg til afholdelse tirsdag den 1. november – altså et sandt halloween-valg. Og meningsmålinger fra de seneste måneder fortæller da også en historie om et gyservalg, hvor intet vil være afgjort, før den sidste stemme er talt op. Valget giver debut til en stribe nye partier, og en række medier har omtalt analyser af vælgervandringer, der antyder, at der i år vil være rekordmange vælgere, som skifter parti i forhold til seneste folketingsvalg. 

Det er allerede nu muligt at brevstemme, og de politiske partier fik mulighed for at sætte plakater op fra lørdag middag – og på slaget 12 stod lokale kandidater og »parti-soldater« klar med såvel plakater som stiger og andet nødvendigt grej. 

I forbindelse med folketingsvalget kommer Drag-ør til at danne rammen om valgrelaterede aktiviteter. Således kommer Venstres næstformand Stephanie Lose i selskab med partiets kandidat for Tårnby-kredsen, Martin Geertsen, på besøg i Drag-ør mandag eftermiddag den 17. oktober, hvor de kan mødes ved føtex food.

Onsdag den 19. oktober har Konservative arrangeret duelmøde mellem den lokale kandidat Martin Wood Pedersen og Socialdemokratiets Nikoline Prehn. De skal diskutere frit gymnasievalg kontra tvangsfordeling af elever. Mødet vil finde sted om aftenen, men i skrivende stund er lokationen endnu ikke helt på plads. Håbet er, at det bliver på en af de lokale skoler – nærmere information herom vil kunne læses på nettet, bl.a. på dragoer-nyt.dk

Se mere om folketingsvalget i kommunens annonce på side 8 – og i de kommende udgaver af Dragør Nyt.

HAS

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?