[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fra bådbygger til forfatter

Dragør Kirke og Dragør Bibliotekerne er gået sammen om at arrangere en aften med en af de mest markante samfundskritiske yngre forfattere i Danmark, nemlig Peder Frederik Jensen. Den vil finde sted næste onsdag, den 9. november, kl. 19.30 i Drag-ør Kirkes sognegård.

Forfatteren Peder Frederik Jensen fortæller selv, at selvom han voksede op i et akademisk miljø, var han som barn meget lidt motiveret til at gå i skole. Han havde derimod et stort behov for at lære at arbejde med kroppen og hænderne og valgte derfor at blive bådebygger. 

Som forfatter fik Peder Frederik Jensen sit gennembrud i 2012 med romanen »Læretid«, der bygger på hans egen tid som lærling på et lille bådebyggeri, og siden fulgte en række meget anmelderroste og prisbelønnede bøger. 

I bogen »Det Danmark du kender« gennemlyser Peder Frederik Jensen uligheder, drømme og konflikter i det moderne udkantsdanmark – nærmere bestemt Lolland. Romanen åbner med en dramatisk scene, hvor den socialdemokratiske borgmester i beruset tilstand påkører og dræber et avisbud, der kommer fra en socialt belastet familie. Herfra foldes personernes historier og relationer ud i et dystert samtidsbillede. Hans roman »Vold« er en moderne dannelsesfortælling med en indbygget tragisk familiehistorie, og i hans novellesamling »Banedanmark« gives 25 øjebliksbilleder af ligeså mange, vidt forskellige personer. 

Gratis adgang. Se også annoncen på side 4.

Fik du læst?