Lokalhistorisk tema – historien bag:

Blushøj

I Dragør Kommune er der kun få bevarede oldtidsminder. I Dragør Anlæg findes et af dem – nemlig Blushøj.

Højen, der formentlig er en gravhøj fra bronzealderen, fungerede under middelalderens sildemarkeder i Dragør som sømærke. Og navnet til den opstod sikkert, fordi der var tændt »blus«, altså et bål, på højen, således skibene har kunnet finde ind i havnen – også i mørke. 

Blusseri var ligefrem et erhverv, der krævede kongens tilladelse. I 1558 fik en københavner ved navn Rasmus Olufsen en sådan tilladelse.

Måske har Blushøj også været brugt til at sende budskaber over på den anden side af Øresund fra. I hvertfald fandtes der tidligere også en blushøj i nærheden af Malmö.

Blushøj i Dragør er langt fra den eneste af sin slags. Rundt om i landet ligger mange høje med samme navn. 

Nogle steder har man påvist, at man ved at tænde bål har kunnet sende enkle meddelelser fra høj til høj over lange afstande, og dermed kunne kommunikation ske næsten lige så hurtigt, som den gør i dag.

I dag er Blushøj først og fremmest et samlingspunkt og rammen om nogle af Drag-ørs traditioner. Det er for eksempel her, man samles, når der tøndeslagning på Engvej til fastelavn, og når der skal trilles æg ned ad højens sider til påske. Og så er det i øvrigt også på Blushøj, at Dragør Sangforening synger solen frem pinsedag.

Lidt nord for Blushøj anlagde foreningen Dragørs Fremme i 1912 en stenhøj for at markere foreningens 25-års-jubilæum. På stenene i højen blev navnene på foreningens første bestyrelsesmedlemmer anført.