Generalprøve

Tirsdag den 11. april holdt Operettekompagniet generalprøve i Dragørs Aktivitetshus. 

Bag titlen »Koppel og Søn synger De Store Mestre« gemmer sig Thomas Peter Koppel og sønnen Jonathan Koppel, der – ligesom den 31. marts i showet »Det bliver i Familien« – blev akkompagneret af Miles Lallemant på piano og Allan Sjølin på guitar.

Det blev til et par spændende og meget underholdende timer med en lang perlerække af arier, sonetter og fortællende sketch, hvor alle de største komponister gennem tiderne var repræsenteret.

Et veloplagt publikum hyldede forestillingen og de optrædende med taktfaste klapsalver og ønskede dem alle en god og succesfuld sæson.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?