Race 500 Against Cancer

Dragør atter målby for velgørenhedsløb

Med ankomst til Dragør Skole lørdag den 27. maj afslutter de ca. 100 ryttere fra årets Race 500 Against Cancer deres rundtur rundt i store dele af landet.

Også i år er rytternes rute delt op i tre etaper – og starten på etape 1 går allerede i morgen, torsdag den 25. maj, i Vejle. 

De første to dage tilbagelægges der 170 km på cyklen – første dag går turen til Skive, og dagen efter vender rytterne cyklen rundt og kører til Aarhus. På løbets tredje dag går turen via Sjællands Odde til Dragør. 

Rytterne skal køre 500 km på turen, der undervejs byder på 2.838 højde-meter.

Alt efter vind og vejr forventes rytterne at ankomme til Dragør Skole kl. 17.30. Familie, venner og publikum vil dog allerede kl. 16 kunne få adgang til skolen, hvor der både før og efter ryttenes ankomst vil være salg af forfriskninger.

Race 500 Against Cancer er et velgørenhedsløb, der har til formål at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?