Henrik Seiersen ved indgangen til pop op-galleriet.
Henrik Seiersen ved indgangen til pop op-galleriet.

AmagerVærk 2023

Dragørkunstnere med på udstilling i Fields

I samarbejde med Fields har LocalArte arrangeret en pop op-udstilling på indkøbscenterets 1. sal – lige ved biografen. 

I udstillingsperioden, der varer frem til lørdag den 24. juni, vil udstillingen alle dage i tidsrummet kl. 13–18 være bemandet af kunstnerne selv, og i år vil syv af disse bestå af Drag-ør-kunstnere, der med deres værker vil byde på alt fra pop-art til impressionisme og kubisme til konkret kunst. 

De syv Dragørkunstnere er: Annette Fuhs Petersen, Bettina Fellov, Henrik Seiersen, Ole Herltoft, Pia Lindinger, Saara Helena og Yvonne Wiese.

AmagerVærk er et lokalt projekt, som skal hjælpe lokale kunstnere med synlighed og samtidig tilbyde kunstinter-esserede muligheden for at se lokal kunst, og af Fields Shopping Center stilles en pop op-butik til rådighed for kunstnerne perioden. 

»Vi håber, at mange lokale får lejlighed til at lægge vejen forbi udstillingen og se på lokal kunst,« siger Kenneth Majkjær Mikkelsen, LocalArte og projektansvarlig for AmagerVærk. 

Kunsten, der er med på udstillingen i år, favner både malerier, grafikker, collager og tegninger, og der vil i løbet af udstillingsperioden være udstillet imellem 70 til 100 malerier fra kunstnerne.

Fik du læst?