Borgmesterens torvemøde

I torsdags dannede det historiske torv Nordre Væl rammen om et dialogmøde mellem Dragørs borgmester og byens borgere.

For anden gang stillede borgmester Kenneth Gøtterup sig op på torvet for at skabe en åben dialog med borgerne i Dragør. Mellem klokken 16 og 17 var alle inviteret til at komme forbi og dele deres spørgsmål, bekymringer eller forslag direkte med borgmesteren selv.

Kenneth Gøtterup havde i forvejen annonceret begivenheden på de sociale medier, og det regner han med fremover at gøre et par gange om året. 

Nordre Væl, der er pladsen overfor Dragørhjørnet mellem Stationsvej, Kongevejen og E. C. Hammersvej, har en rig historie. Oprindeligt var pladsen hjemsted for et vandhul, som i gamle dage gav børnene mulighed for at bade om sommeren og løbe på skøjter om vinteren.

I dag er pladsen kendt for sin skulptur »Dragør-båden« og de smukke blomsterbede, der udgør et hyggeligt samlingspunkt i byen.

RMP

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?