Vind med Dragør Nyts julekonkurrence

Vind med Dragør Nyts julekonkurrence

Kære læsere – I kan stadig nå at være med i årets store julekonkurrence. I denne og sidste uges Dragør Nyt finder du konkurrencekuponen, hvor man skal løse opgaven – og siden aflevere kuponen hos redaktionen SENEST SØNDAG DEN 17. DECEMBER. Julesætternissen har dog været på spil i år – for i denne uges avis står der, at fristen er »søndag den 18. december« – men det er nu rettelig den 17., som det også stod i sidste uge.

For at forvirre alle har sætternissen tilmed også ændret teksten fra sidste uge. Her stod der nemlig korrekt , at der trækkes lod om en række flotte præmier med GAVEKORT til lokale butikker. I denne uge uge står der, at det er »Julekurve«, der trækkes lod om. Men den søde julenisse, der sidste år lavede de flotte kurve – han forsvandt fra Dragør sammen med Irma-pigen. På Dragør Nyt vil vi meget gerne støtte op om om at handle lokalt, så derfor byder vi i år på nogle rigtig flotte præmier med bl.a. flere gavekort til lokale handlende.

Kærlige julehilsner fra Julenisserne på Dragør Nyt

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?