[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Levende Låger

Nogle af denne uges Levende Låger-ture har ikke været helt, som de plejer. På grund af DR’s optagelser til næste års julekalender, har Levende Låger måttet rykke mødestedet på Badstuevælen, da pladsen nogle dage været afspæret. 

I stedet for er turen startet på den modsatte side af Kommendørgården, på Neels Torv.

Levende Låger fortsætter frem til juleaften. Turenes udgangspunkt er fortsat mødestedet på Badstuevælen – når altså der ikke lige er filmoptagelser i gang. Turene (undtagen den på juleaftensdag, hvor den levende låge åbnes kl. 11) begynder alle kl. 17.

Mandag 11. december

Efter en lang og kold tur gennem en delvis mørkelagt by kom dagens deltagere ind i en dejlig varm sal på Dragør Badehotel, hvor der stod rødvin, øl, æblemost og julekager parat.

Først fortalt Nina Svendson om sin vej til at være ansat på badehotellet og lidt om hotellets historie.

Flere af deltagerne udvekslede nostalgiske historier, blandt andet blev der fortalt om fastelavnsmandage, hvor rytterne fra Store Magleby stod af hesten og kom ind og dansede med byens piger til stor fortrydelse for Dragørs unge mænd.

Det meste har ændret sig på Dragør Badehotel, men de farvede ruder i glasdørene er de samme som altid.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Tirsdag 12. december

Dagens tur udgik fra Neels Torv, fordi DR i nogle dage i denne tid har filmoptagelser på Badstuevælen, som derfor holdes lukket. 

Efter en mindre omvej kom deltagerne frem til Beghuset Dragør, som er restauranten, der drives i Dragør Borgerforenings lokaler. 

Værtsparret Linea og Lars Olsen tog imod. 

Lars Olsen fortalte, at parret overtog forpagtning af restauranten efter Charlotte og Kim Gravenhorst i november 2022. Nu tilbyder restauranten »mormormad« – god dansk mad. 

Den store, smukke sal bruges til selskaber og lejlighedsvis til filmforevisning, efter at Dragør Bio tidligere på året lukkede. 

Der blev efterfølgende serveret juleøl og sodavand.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Onsdag 13. december

Denne eftermiddag gik turen til Strandgade 8, hvor Martin Wood Pedersen tog imod. 

Familien har boet på adressen siden i sommer, og Martin Wood Pedersen fortalte om huset og familiens tidligere liv i Sverige. 

Livet på den modsatte side af sundet havde givet ham et godt kendskab og en stor glæde ved de svenske traditioner. Han kunne blandt andet fortælle, hvordan gløgg er opstået: Man lægger et net over et glas vin, herpå lægges sukker, som antændes med alkohol, sukkeret smelter ned i vinen – og vupti – så har man gløgg, eller glødet vin, som det kaldtes i begyndelsen. 

Martin Wood Pedersen bød derefter på svensk hvidvinsgløgg og nybagte »lussekatter«.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Torsdag 14. december

Dagens tur blev én med sjove forhindringer og oplevelser. 

Igen gik turen ud fra Neels Torv. Pludselig kom et optog af statister til filmoptagelserne på Badstuevælen, og inden længe var de blevet viklet ind i gruppe af Levende Låger-deltagere. 

Turen gik til Kedelhuset på Wiedergården, hvor Dragør Vokalensemble tog imod med sang for deltagerne. 

Kordirigent Marianne Kragh fortalte en sjov historie om at være »nuppedame« på Wieders Væveri – en dame, som sørger for, at tekstilerne fremstår uden fejl og uldtotter. 

Koret fulgte op med dejlige julesange, og den musikalske del af turen til Kedelhuset blev afsluttet med, at alle sang med på »Dejlig er jorden«. 

Et par småbørn, som allerede var kravlet i nattøjet under flyverdragten, var meget optaget af klaveret og måtte til alles fornøjelse hen og trykke på tangenterne. 

Inden turen gik hjemad igen, fik deltagerne serveret gløgg, småkager og slik. 

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fredag 15. december

Fredag gik turen til Kampensgade, hvor Bente Walløe Poulsen og Palle Cranil tog imod. 

Julevinduet skulle illustrere »Skipperbyens Dag«, som i år for første gang fandt sted på Dragør Havn. 

Bente Walløe Poulsen fortalte om kadrejerne, som var sejlende købmænd, der under deres sejlads forbi Dragør handlede med blandt andet kolonialvarer, spiritus og tobak med sejlskibene. 

En udstillet genstand i vinduet var en rugbrødsattrap, som Bente Walløe Poulsens søn havde fremstillet til Skipperbyens Dag. Når kadrejeren rakte en rugbrødslignende genstand i vejret, var det tegn på, at han kom ud for at handle med skibene. 

En model af en smakkejolle, som var den type jolle, kadrejerne sejlede i, var af Erlan Holtehus udlånt til julevinduet. 

Bente Walløe Poulsen fortalte, at hun er 5. generation i huset, som kun har været ejet af fire familier siden 1770. 

Der blev budt på portvin, æblejuice og byens bedste pebernødder til alle.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Lørdag 16. december

Klaus Nilsson var »forlygte« ved dagens låge, og alle deltagerne fulgte trop på den lange tur til Dragør Fort. 

På Dragør Fort tog Ann Madsen og Torben Bødtger imod – og prøvede ihærdigt at skaffe plads til den stor gruppe på cirka 170 deltagere i fortets lokaler. 

Fortets kommandant, Torben Bødtger, fortalte til stor moro for alle nogle røverhistorier om dengang, der var officerer på fortet. 

Torben Bødtgers far var den, der havde bragt skikken med julegløgg til landet. Det forlød, at det var ham, der introducerede det svenske firma Blombergs gløgg for danskerne for efterhånden mange år siden. 

Der blev omdelt en sang, som inkorporerede de fleste julesange på en sjov måde – og så blev der båret en kæmpe gryde med gløgg ind, og alle blev budt, så hatten kunne passe …

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?