[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Kong Vinter på besøg

Dele af landet har siden sidste uge nærmest været begravet i sne. Helt så galt er det ikke gået i hovedstadsområdet – og heller ikke i Dragør.

Dog kom der nok sne til at lokke børnene til Blushøj, der igen fungerede som kælkebakke.

Temperaturen har ikke været over frysepunktet siden natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge. Fredag morgen var den hidtil koldeste med ÷ 8,7 grader.

De mange frostgrader har dog ikke kunne holde alle indendørs. Ud over de legende børn på Blushøj, har mange være ude og opleve naturen – blandt andet på Sydstranden. Her er et større oversvømmet område frosset til – ligesom det er tilfældet med oversvømmede græsarealer og vandhuller i kommunen.

Dragør Kommune satte omkring 1. december en række skilte op bl.a. ved gadekær og Batterisøen, hvoraf det fremgår, at færdsel på isen de pågældende steder er forbudt. Man læner sig op ad Københavns Kommunes regler og målinger, som fordrer 16–18 cm istykkelse, før man erklærer den sikker – hvilket den ikke i skrivende stund er. Dragør Kommune  måler således ikke isens tykkelse i Dragør. 

Fra redaktionens side manes til stor forsigtighed i forbindelse med leg og færdsel på is, da den – ud over at være glat, kan det f.eks. på et oversvømmet areal være svært at bedømme, hvor dybt vandet under isen er.

TM

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?