Døren til Dragør

Dragørs Aktivitetshus har fået et nyt kunstværk med motiver fra byen

Af Mikael Sonne

I Dragørs Aktivitetshus har et helt nye kunstværk set dagens lys. Værket – en dekoreret dør, som har fået titlen »Døren til Dragør« – kan nu opleves i mellemgangen ud mod parkeringspladsen.

Den udsmykkede dør er skabt af Wiedergårdens mosaikhold, der går under navnet »mosaikpigerne«.

Det var husets daglige leder, Hanne Berthelsen, der for cirka et år siden kom med opfordringen til et fælles mosaikprojekt til placering i huset. Holdet accepterede opgaven og blev hurtigt enige om, at den skulle indholde dragørmotiver. Deres største udfordring herefter var, hvordan der kunne arbejdes på projektet både individuelt samt flere samtidigt.

Holdets medlemmer har gennem hele projektet hjulpet hinanden med gode råd og vejledning. Og en af »mosiakpigerne«, Jane Als, udtaler, at de virkelig har hygget sig med opgaven … Og hvem ved, siger hun – måske kommer der også et »Vindue til Dragør«.

»Mosaikpigerne« (fra venstre) Jane Als, Lise Andersen, Fina Staffelt, Sylvia Johansen og Lis ­Bruun har taget opstilling foran deres flotte værk. Privatfoto.
»Mosaikpigerne« (fra venstre) Jane Als, Lise Andersen, Fina Staffelt, Sylvia Johansen og Lis ­Bruun har taget opstilling foran deres flotte værk. Privatfoto.

Fik du læst?