Efter en dejlig frokost står der sange på programmet. Fotos: TorbenStender.
Efter en dejlig frokost står der sange på programmet. Fotos: TorbenStender.

Synger sammen

Dragørs Aktivitetshus’ alsangkor har haft besøg af svensk sanghold

Af Mikael Sonne

Dragør havde i sidste uge, tirsdag den 23. april, besøg af et svensk kor.

Gæsterne bestod af et hold sangere fra Vellinge i Sverige, som er venskabsby med Dragør. En gang årligt skiftes sangholdene i de to byer til at besøge hinanden – og det er noget, de har gjort i mange år. I år var det altså svenskerne, der skulle besøge Dragør. Alsangholdet fra Dragørs Aktivitetshus stod klar nede ved museerne på havnen, hvor de tog imod gæsterne med en velkomstdrink.

Da der var skålet og drukket ud, fik venskabskoret en lille museumsrundvisning, inden man i samlet flok fortsatte op til aktivitetshuset. Og heldigvis foregik det hele i tørvejr.

Vel fremme på alsangkorets »hjemmebane« på Wiedergården blev der hygget over frokost og kaffe, inden der blev taget hul på sangene.

Aktivitetshusets’ kor lagde ud med at synge deres udvalgte program og blev derefter efterfulgt af svenskerne.

Til slut sang begge kor sammen. Men da svenskerne ikke er så gode til dansk, og danskerne heller ikke er så gode til svensk, blev der sunget på engelsk i denne del af dagens program. I år var det blandt andre sangene »Should auld acquaintance be forgot« og »We’ll meet again«, der i skønne toner bragede ud af lokalet – det lyder rigtig dejligt, når 70 mennesker synger sammen.

Klokken 15.30 kørte bussen efter en dejlig dag svenskerne hjem.

Som tidligere nævnt skiftes holdene til at tage turen over sundet. Til næste år er det således Wiedergårdens alsangkors tur til at besøge svenskerne i Velling – og det er noget, koret allerede nu ser frem til.

På lodsmuseet bliver der serveret en velkomstdrink inden en guidet rundtur.
På lodsmuseet bliver der serveret en velkomstdrink inden en guidet rundtur.
På lodsmuseet bliver der serveret en velkomstdrink inden en guidet rundtur.
På lodsmuseet bliver der serveret en velkomstdrink inden en guidet rundtur.

Fik du læst?