Her er statens planer for diger
To muligheder er i spil, når arbejdsgruppen om kystbeskyttelse af København skal komme med deres anbefalinger for Dragør
Af Rasmus Mark Pedersen
Dragør er nu kommet endnu et skridt nærmere en afklaring om, hvor der skal bygges diger, hvor høje de skal være, og hvem der skal betale.
Det er ikke fordi, der er taget en endelig beslutning med to streger under – men nu har Transportministeriet skåret ud i pap, hvad de kommer med beregninger på. Og dermed også hvad politikerne skal tage stilling til.
Modellerne
Ministeriet arbejder med tre overordnede modeller for det fysiske anlæg:
Model 1 er den oprindelige model, hvor Dragør ikke er med. Her bliver diget lagt bag byen og forlænget fra Ullerup til Store Magleby. Det skal være 3,9 meter højt plus tillæg for bølger, hvilket svarer til det fysiske maksimale niveau, som en stormflod kan nå i år 2075.
Model 2 er Dragør-modellen, hvor der bliver regnet på de diger, som kommunen i forvejen har foreslået.
I denne model bliver der kun lavet 2 til 2,5 meter høje diger, der kun lige kan holde til en såkaldt 100-år-hændelse i år 2075. Hvis stormfloden bliver kraftigere, er der risiko for, at byen bliver oversvømmet.
Model 3 er en forhøjet Dragør-model, hvor man tager hensyn til staten, metroen og lufthavnens ønske om at sikre sig op til det fysiske maksimale niveau – altså 3,9 meter i 2075, men hvor Dragør Kommunes linjeføring bliver respekteret.
Flere varianter
Transportministeriet skriver dog, at løsning 1 og 2 skal ses i sammenhæng, hvor man kan ende med at bygge begge dele, da model 1 tilgodeser behovet for at passe på vital infrastruktur, og model 2 »matcher husejernes og Dragør Kommunes behov«, som der står i notatet.
Desuden er der flere forskellige linjeføringer i spil i model 2 og 3. På Nordstranden bliver der både regnet på en løsning opbygget inde fra land samt en løsning ude i vandet med en lagune og en til to porte eller sluser.
Længere mod syd kan det godt være, at løsningerne bliver mindre overdådige: Både model 2 og 3 »kan indeholde perspektiver om eventuelt billigere løsninger på Sydstranden og omkring havnen, hvis det vurderes relevant«, som der står.
Regningen deles
Der er også en række interessante nyheder, hvad angår finansieringen af megaprojektet.
For det første vil finansieringen af de nye diger blive betalt af alle lodsejere i de fire kommuner, der opnår nytte af den samlede stormflodssikring af den centrale del af hovedstaden.
Det vil sige, at det ikke kun er Dragørs borgere, der finansierer Dragørs diger. Det er alle, der ejer beskyttet jord, som skal betale for hele kystsikringen fra Hellerup til Brøndby Strand – inklusive Københavns, Tårnbys og Hvidovres mange borgere.
Der er dog den begrænsning, at grundejerne kun skal betale for den billigste af disse to modeller: Enten en kombination af model 1 og 2 eller model 3 for sig.
Transportministeriet forventer, at kombimodellen vil blive billigst, og hvis den forudsigelse er korrekt, så er det altså kun den model, der vil være fælles finansiering til.
Her bemærker ministeriet, at Dragørs borgere i så fald kun skal betale for, at de er sikret på 100-års-niveau og ikke på maksimalt niveau.
Solomulighed
Dragør Kommune kan så også vælge at tilkøbe dyrere løsninger, end det der bliver taget udgangspunkt i.
Det kan være, at man ønsker at blive beskyttet på maksimalt niveau. Det kan også være, at man ønsker det lokale dige lagt ud i vandet, selvom grundforslaget er at lave det på land. Eller man vil have bygget flere rekreative områder, end standardforslaget ligger op til.
I så fald har kommunalbestyrelsen også muligheden for at tilkøbe det, hvis den selv finder pengene.
Den kan også vælge at bryde ud af den foreslåede finansieringsmodel og lave sin egen, som fordeler udgifterne på en anden måde blandt byens borgere.
På den måde kan Dragørs politikere altså vælge at bryde ud af samarbejdet med de andre kommuner og lade dem finansiere bygningen af diget bagom byen, mens kommunens så selv står for diget, der beskytter byen.
Det bliver altså spændende for Dragørs borgere, om det bliver billigst per borger at være med i en samlet finansiering af projektet for hele København – fordi der er langt flere til at betale – eller om det bliver billigst at gå solo, fordi man så kun skal lave sit eget dige.
Anbefalinger og beregninger forventes at komme til efteråret.
