Åben dør i krudthuset

Historisk ejendom til salg vækker lokal debat
Bygningen er en fritliggende, enetages magasinbygning i grundmur med en sokkel af kampesten og fremstår med sprutpudset murværk på alle sider. Foto: TorbenStender.
Bygningen er en fritliggende, enetages magasinbygning i grundmur med en sokkel af kampesten og fremstår med sprutpudset murværk på alle sider. Foto: TorbenStender.

Krudthus 2 er en historisk ejendom fra 1782, der oprindeligt blev opført som krudtmagasin for flåden. Bygningen er et af syv krudthuse, der blev etableret langs Amagers vestkyst mellem 1779 og 1783 som en del af Københavns forsvarsanlæg. Ejendommen, der i dag er fredet, har et samlet etageareal på 390 m².

Kommunalbestyrelsen har valgt at sætte bygningen til salg, og torsdag den 15. august var der sidste frist for aflevering af tilbud.

Men ikke alle er enige i den beslutning. Liste T ønsker huset bevaret på kommunale hænder, og at kommunen i samarbejde med fonde skal renovere huset og gøre det brugbart for borgerne.

For at udbrede deres synspunkt, havde liste T arrangeret, at byens borgere kunne få et indvendigt kig og en fortælling om husets fjerne fortid. Arkitekt Ole Storgaard var mødt op og gav et fint indblik i husets konstruktion og historie. Kulturstyrelsen beskriver netop dette krudthus som et af de »bedst bevarede« og borgerne kunne ved selvsyn indenfor se hvorfor.

Kommunen kan frit vælge mellem de indkomne tilbud, ligesom kommunen kan vælge at afslå alle tilbud.

Ole Storgaard fortæller en gruppe interesserede borgere om Krudthuset. Foto: TorbenStender.
Ole Storgaard fortæller en gruppe interesserede borgere om Krudthuset. Foto: TorbenStender.
Indvendigt er stueetagen præget af den synlige, oprindelige stolpekonstruktion og udgør ét stort rum uden skillevægge. Foto: TorbenStender.
Indvendigt er stueetagen præget af den synlige, oprindelige stolpekonstruktion og udgør ét stort rum uden skillevægge. Foto: TorbenStender.

Fik du læst?