Den hårde start fortsætter

DB-holdet indkasserede endnu et stort nederlag – denne gang til Fremad Valby, der vandt 6–2
Frederik Frost scorer to mål i kampen. Foto: Henrik Rosschou.
Frederik Frost scorer to mål i kampen. Foto: Henrik Rosschou.

Efter en uafgjort kamp mod KFUM og et nederlag på hjemmebane til FB, var Dragør Boldklub (DB) torsdag aften, den 22. august, på udebane i Valby Idrætspark i kamp mod Fremad Valby. Rammerne var dog uvante i forhold til serie 1-kampene, som spilles på bane 27.

Inden opgøret mod DB havde Fremad Valby tabt sin første kampe til Skovshoved IF med 5–2.

DB’s forvarsspiller Peter Ursin spillede sin kamp nummer 150 i klubben, men det blev ikke en jubilæumskamp, Ursin vil huske med glæde; han måtte desværre lade sig udskifte efter 34 minutter.

DB-holdet havde sat sig op til hive sejren med hjem – men beklageligvis havde Fremad Valby andre planer.

Fremad Valby dominerede

Fremad Valby fik fremtvunget et hjørnespark allerede i første angreb, hvor Mads Glæsner i DB-målet måtte ud i fuld længde for at skærme en afslutning fra kanten af feltet af.

DB’s første afslutning kom fra Mathias Rahbek efter 6 minutter. Skuddet blev effektivt blokeret af Fremad Valbys forsvar – hvorefter de satte et nyt angreb i gang.

Fremad Valby kom foran efter 9 minutter. Bolden blev spillet op i Fremad Valbys højreside og videre ind i DB-feltet. Opdækningen svigtede, og en effektiv et-to-aflevering resulterede i en scoring, som efterlod DB’s forsvar lidt tyndt.

Kun fire minutter senere stod det 2–0. Fremad Valby førte bolden hurtigt frem i deres højreside. Afslutningen var kraftfuld og gik diagonalt op i Glæsners fjerneste målhjørne. Det var en flot mål.

DB var herefter tvunget til at satse mere fremad. DB’s centerforward, som det hed i gamle dage, Niklas Frimand fik chancen for scoring efter 17 minutter. Tobias Oppermann sendte bolden fra egen banehalvdel frem til Kasper Walker i højresiden. Walkers indlæg til midten foran lå fint til Frimand, som glidende forsøgte at sende bolden i nettet. Fremad Valby-målmanden gik ud i feltet og vandt tacklingen – og Frimand fik gult kort.

Minuttet efter scorede Fremad Valby til 3–0. Et hurtigt angreb blev sat i gang efter DB’s gule kort. Forsvaret efterlod Mads Glæsner alene, og så stod der 3–0 til hjemmeholdet.

Herfra stod der Fremad Valby på resten af halvlegen. Et uhørt højt pres helt oppe på kanten af DB-feltet gjorde det svært for DB at spille sig frem på Fremad Valbys banehalvdel.

DB skiftede Albert Kindberg ud efter 22 minutter – ind kom den unge, talentfulde Tobias Hjorth.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

DB’s unge talent, Tobias Hjorth, tackler igennem. Foto: Henrik Rosschou.
DB’s unge talent, Tobias Hjorth, tackler igennem. Foto: Henrik Rosschou.

DB var dog ikke mere såret, end at Mathias Rahbek kunne sende endnu en afslutning af sted mod målet – og denne slikkede bolden ydersiden af målstolpen.

Fremad Valby havde initiativet i første halvleg, men DB havde momenterne. Dog skal afslutningerne sidde i kassen i første hug!

Endelig på måltavlen

I pausen skiftede DB Mathias Rahbek med en mindre skade ud. Ind kom endnu et af de nye talenter – Pelle Søgaard.

DB’s trænerteam forsøgte i pausen at opildne spillerne ved at fortælle, at anden halvleg var en ny kamp.

Men alligevel gik der kun 10 minutter, før der stod 4–0 til Fremad Valby.

DB-anføreren Frederik Frost var i hele kampen dirigent og indpisker på DB-mandskabet. Det var da også Frost, der scorede målet til 4–1 efter 52 minutter.

Jonathan Bligaard, der strålede af masser af energi, fangede bolden på egen banehalvdel. Han fik via Tobias Hjorth spillet bolden fremad og gik selv med – men fremme i Fremad Valby-feltet missende han afslutning. Walker fik fat i bolden og spillede tilbage til Bligaard, som dog igen svigtede afslutningen. DB holdt fast i presset, og Niklas Frimand fandt en fri Frederik Frost, som spillede bagom sig selv og afsluttede flot i mål. Målet var en kæmpeforløsning for DB – selvom der var lang vej til 4–4.

Kort efter blev Niklas Frimand skiftet ud med Oliver Kiirdal Ludvigsen – endnu et nyt talent i DB-truppen.

Glæden ved reduceringen var kort. Fremad Valby scorede endnu en gang efter godt en times spil. Et fladt til indlæg fra højre side gik til forreste stolpe, og en »forkølet« afslutning gik ind via stolpen. Og så stod det 5–1.

I denne halvleg kom de gule kort op af dommerens lomme. Først fik Julius Krüger en advarsel for en tackling ved sidelinjen tæt på trænerbænkene. Begge holds trænere protesterede – og dommeren kvitterede med gule kort til begge bænke. Det var dog uvist, til hvem noteringerne i dommerens bog gik – de blev nemlig stanget ud til højre og venstre. Fremad Valby kom foran 6–1 umiddelbart efter de gule kort.

Forsvarsklippen Albert Kindberg måtte lade sig udskifte efter en skade. Han blev erstattet af Mathias Rahbek.

Selvom alt håb om uafgjort var langt væk, var det DB, der scorede kampens sidste mål. Frederik Frost spillede bolden frem til Rahbek i højresiden, der gør forsøg på at få bolden ind i feltet. Indlægget blev headet ud til DB-hjørne, som Rahbek selv tog sig af. Hjørnesparket, der blev taget hurtigt, gik videre til Frost, som resolut sparkede bolden i mål til slutresultatet 6–2.

Fremad Valby var dominerede i store dele af kampen. DB havde momenterne og fik vist, at holdet kan spille lige op med de »store«. Men der skal arbejdes med forsvaret og ikke mindst afslutningerne foran modstanderens mål.

»Der fik vi en rigtig lærestreg og tabte fortjent. Vi må bare indrømme, at de fejl, som ikke blev straffet sidste år, bliver sparket i kassen i år,« erkender DB’s trænerteam, der består af Kim Damkjær og Janus Friis, efter nederlaget.

Begge trænere var dog glade for at se de unge drenge komme ind og gøre en forskel – »selvom de fleste fra Fremad Valby kunne være deres fædre.«

Trænerne ser lyst på fremtiden i Dragør Boldklub.

»Nu skal vi bare arbejde videre, og så kommer der også en belønning i form af point,« slutter trænerteamet.

Kommende kamp

Københavnsserien:
DB spiller lørdag den 31. august kl. 12
mod Frem 2 på hjemmebane

Øvrige opgør

Med nederlaget til Fremad Valby er DB at finde i bunden af københavnsserien – lige over nedrykningstregen.

Tirsdag i sidste uge tabte DB’s næste modstander Frem 2 på hjemmebane til Skovshoved IF. Kampen sluttede 1–2.

Husum BK tabte 1–3 til FA2000 2 fredag aften, mens Union hjemme vandt 2–1 over B1960.

Weekendens sidste tre kampe blev afviklet lørdag eftermiddag. FB besejrede KFUM 4–0, mens Kastrup BK hjemme fik et point mod PI Fodbold. Kampen sluttede 1–1. Endelig var der sejr til NB Bornholm, der på solskinsøen vandt 3–1 over Vigerslev BK.

Kampens bedste DB-spiller, Jonathan Bligaard. Foto: Henrik Rosschou.
Kampens bedste DB-spiller, Jonathan Bligaard. Foto: Henrik Rosschou.
HoldKampeMålscorePoint
1Skovshoved IF39-57
2FB310-37
3FA2000 226-16
4Union35-46
5Kastrup BK34-54
6Fremad Valby28-73
7NB Bornholm25-43
8Frem 226-63
9B196023-33
10Husum BK22–33
11Dragør BK34–111
12KFUM32-71
13PI Fodbold25-61
14Vigerslev BK22-60
Stillingen i serie 1 ved redaktionens deadline mandag.

Fik du læst?