Trioudstilling

Ulla Gerhardt, Anne Louise Thomsen og Ole Herltoft udstiller fra på fredag i Dragør Havnegalleri

Fra fredag den 6. til torsdag den 12. september udstiller trioen Anne Louise Thomsen (ALT Kunst – ALT Art), Ulla Gerhardt (UG Art) samt Ole Herltoft på Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17.

Anne Louise Thomsens vej ind i billedkunsten har været via decoupager, collager og akvarel. Lige nu er hendes foretrukne abstrakte malerier i akryl.

Det er første gang, Anne Louise Thomsen udstiller på havnegalleriet, men hun har udstillet på flere steder i København, på Frederiksberg og i Hundested.

Ole Herltoft er tilbage – denne gang med nye malerier samt flere vandlinjefotos.

Ulla Gerhardt, som har udstillet flere gang på galleriet, udstiller denne gang blandt andet abstrakt kunst, portrætkunst samt nye malerier af sine blomsterpiger.

Dragør Havnegalleri har åbent fra kl. 13–18 alle dage.

Der er i denne udstillingsperiode fernisering både lørdag den 7. og søndag den 8. september kl. 16–18.

Se også annoncen på side 7.

Værk af Ulla Gerhardt.
Værk af Ulla Gerhardt.
Værk af Anne Louise Thomsen.
Værk af Ole Herltoft.
Værk af Ole Herltoft.

Fik du læst?