Smukke broderier, tørklæder, hatte, lange skørter, veste og jakke med revers. Amagerdragten blev luftet af cirka 20 af de lokale kvinder og mænd, der trods de høje temperaturer havde iklædt sig de mange tykke og ganske tunge lag af de gamle dragter.
Efter at have vist dragterne frem i Store Magleby Kirke var de samlet for at spise frokost og drikke kaffe i Amagermuseets fine stuer.
»Det er jo tradition. Høstgudstjenesten er en fin lejlighed til at vise dem frem. Og dragterne skal jo også bruges, mens de kan. For det gamle stof bliver efterhånden mørt,« forklarede Palle Cranil, der sidder i menighedsrådet i Store Magleby Kirke og i mange år trofast har iført sig amagerdragten sammen med sin kone, Bente Walløe Poulsen, der er formand for Amagermuseets Venner, samt Majken Pedersen og Nelly Søndergaard, der er nogle af de bærende kræfter i at fastholde og videregive viden om amagerdragten.
Ville vedligeholde håndværket
Der findes ikke meget nedskrevet om amagerdragterne – om mål, mønstre og detaljer. Så da 24-årige Lea Stavnstrup for to år siden syede sin egen amagerdragt, var det en stor hjælp, at hun kunne spørge blandt andet Nelly Søndergaard om hjælp.
»Vi har familie herudefra, men der var ikke nogen amagerdragter, der var gået i arv. Og jeg synes, at de er så utroligt smukke, så jeg fik lyst til at sy min egen – også for at vedligeholde håndværket. Der er bare ikke så mange lejligheder til at vise den frem, så jeg har længe haft lyst til at være en del af høstfesten, og i år fik jeg så lokket min mor med,« sagde Lea Stavnstrup, der med et stort smil stod ved siden af sin mor, Pernille Stavnstrup, der også var trukket i den varme, flotte dragt.
At sy den helt rette dragt var som sagt ikke helt ligetil – også fordi der ikke var en helt fast skabelon at gå efter, som der eksempelvis er med de norske folkedragter, hvor hver egn har sit særegne mønster og farve.
»Der var jo mange forskellige amagerdragter, men det var ikke sådan, at der var en for hver egn eller familie. Men der var dragter for sorg, for glæde og efter, om man var gift eller ugift. Så ja, jeg måtte jo bare prøve mig frem for at lave den rette dragt,« forklarede Lea Stavnstrup.
Hun mener ikke, at traditionen med amagerdragterne er ved at dø ud. Faktisk oplever hun flere, der gerne vil være med til at holde den i hævd.
»Jeg synes, at der er blevet skabt større interesse omkring historien igen. Og jeg møder mange unge på min egen alder, som synes, at det er spændende med traditionerne og med dragten,« lød det fra Lea Stavnstrup.
