Dragørs unge ligger helt i toppen af alkoholstatistikkerne i Danmark. Ligesom de voksne i øvrigt gør det.
Som Dragør Nyt tidligere har beskrevet, viser den nye ungeprofilundersøgelse i kommunen, at 49,8 procent af Dragørs 9.-klasseelever har været fulde inden for de sidste 30 dage. Det er et godt stykke over landsgennemsnittet på 40 procent og langt over gennemsnittet i Europa, der ligger på 13 procent.
Overordnet har 72 procent af eleverne i 9. klasse i Dragør haft deres alkoholdebut, hvilket ligger tæt op ad landsgennemsnittet.
Disse – og en række andre tal – har fået kommunalpolitikerne op ad stolen og ført til projektet »Alkoholfri skolegang i Dragør – hvorfor og hvordan«, som blev skudt i gang med et kickoff-event på Dragør Skole tirsdag den 3. september.
Her gav en række oplægsholdere deres bud på, hvorfor det er et problem, at de unge drikker alkohol, hvordan deres hjerner og fællesskaber fungerer, og hvordan man med den viden i baghånden kan forsøge at ændre kulturen.
Det, der kom til at lyse i neon hen over alle oplæg, var dog dette: Forældrene i Dragør skal tage ansvar, hvis de unges alkoholkultur skal ændres. For der var særligt fokus på de tal i ungeprofilundersøgelsen, der peger på, at alkoholskoen trykker på forældrene i Dragør flere steder.
Cirka 70 procent af eleverne i 9. klasse siger, at deres forældre er helt okay med, at de drikker alkohol. 48 procent af dem fortæller også, at sidst de drak alkohol, fik de det udleveret af deres forældre.
Ny form for fællesskaber
Søren Østergaard, der erleder af Center for Ungdomsstudier, startede dog aftenen med at give et dybere indblik i, hvordan de unges liv er anderledes fra den ungdom, deres forældre husker.
»Både når vi skal tale om alkohol og om unges trivsel generelt, er det vigtigt at forstå, hvad der er på spil for de unge mennesker. Der er simpelthen nogle ændrede rammevilkår, vi skal være opmærksomme på,« forklarede han.
Han tegnede et billede af, hvordan det især er fællesskaberne, der har ændret sig meget fra 1980’erne og 1990’erne til 2020’erne. For eksempel er der langt færre voksne i de unges liv – altså voksne ud over deres forældre og familiemedlemmer i øvrigt. Det er blandt andet, fordi de unge ikke længere er så meget hjemme hos hinanden og derfor ikke kender hinandens forældre.
Drenge og piger lever ifølge Søren Østergaard også mere adskilte liv, end de gjorde tidligere.
Forældre bruger meget mere tid med deres børn end før, men en række undersøgelser peger på, at forældrene til gengæld ikke får talt med deres børn om vigtige ting. De spørger for eksempel ind til, hvordan dagen er gået, men får ikke spurgt ind til, hvad der trender på Tiktok, eller får taget de lidt sværere samtaler om alkohol, ensomhed og kærestesorger.
Man skal være nysgerrig
Søren Østergaard forklarede også, at den helt store forskel på ungdomslivet nu og tidligere ligger i de sociale medier og gamerkulturen. Før sammenlignede man sig med sine klassekammerater og vennerne på vejen. Nu har man onlinevenner over hele verden. Før var man fysisk sammen med sine venner – nu chatter eller gamer man i højere grad med dem.
»Vi er nødt til at være nysgerrige på de nye former for fællesskaber og på de unges liv generelt – også på de ting, vi ikke forstår,« lød det fra Søren Østergaard.
Han understregede, at forældre ikke skal fikse alt for deres børn. Tværtimod. Det er ikke alt, der kan eller skal fikses. Men hvis man forstår det liv, de lever, kan man som forældre være en bedre støtte. En støtte til, at de unge selv kan finde deres vej – uden at man skal udpege den præcise retning.
Sig nej og stå fast
Når det kommer til alkoholforbruget, kan det dog være nødvendigt at pege i en helt præcis retning. Det forklarede SSP-konsulent i Dragør, Peter Henriksen.
»Det er en myte at tro, at hvis man siger nej til, at børn drikker, så drikker de mere, fordi de vil gøre oprør. Undersøgelser viser, at unge, der har forældre, som bifalder, at de unge drikker, drikker ti gange mere end de andre unge,« sagde han.
Han slog en tyk streg under, at man ikke kan diskutere, om alkohol er godt eller skidt for de unge. For det er ikke uden grund, at Sundhedsstyrelsen fraråder unge under 18 år at drikke. Alkohol giver øget risikoadfærd, påvirker sundheden, skolegangen og evnen til at navigere i fællesskaberne.
»Det er simpelthen så vigtigt at få talt om de unges alkoholforbrug. Og noget af det, der virker bedst, er blandt andet, at man laver fælles forældreaftaler om unges alkohol, at man får skabt nogle alkoholfrie miljøer – og så er det selvfølgelig også de voksnes egne alkoholvaner,« forklarede Peter Henriksen.
Ifølge ham hjælper det ikke ligefrem på de unges alkoholvaner, hvis de ser, at deres forældre knapper en flaske vin op, hver gang der skal hygges, eller at der altid kommer øl på bordet, når naboen kigger forbi.
»Og så skal vi ikke være bange for at stå fast og blive upopulære. De unge vil faktisk gerne have nogle rammer. Så tag en dialog i klassen som forældre. Måske allerede fra 6. og 7. klasse,« opfordrede Peter Henriksen.
Henrik L. Kjærsvold-Niclasen, formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, sluttede af med at love, at kommunalbestyrelsen vil arbejde videre med unge og alkohol, og at det bliver et langt sejt træk.
»Det er en kulturændring, der skal til. Vi må forholde os til det, tallene siger. Det er virkelig Houston, we have a problem. Det må vi tage en ærlig snak om. Og forældrene er nøglen,« sagde han.
