For blot tre uger siden blev det besluttet i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der skal laves en ekstern undersøgelse af medarbejderressourcer, arbejdstid og organisering på Enggården. Men på et ekstraordinært møde i udvalget torsdag den 26. september blev det besluttet, at undersøgelsen skal gå endnu dybere.
Forvaltningen, udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (A) og borgmester Kenneth Gøtterup (C) har tilsammen modtaget flere indikationer og mundtlige beretninger, der gør dem bekymrede for, om den sundhedsfaglige kvalitet på Enggården er, som den skal være. Derfor skal et eksternt konsulentfirma nu lave en uvildig undersøgelse af netop dette.
»Jeg er meget glad for, at forvaltningen har reageret prompte, så vi med det samme har kunnet beslutte, at der er brug for en tilbundsgående analyse. Vi forventer et resultat i slutningen af året,« forklarer Nicolaj Bertel Riber.
Forvaltningen skriver i sin indstilling, at den »er blevet bekendt med«, at ledelsen og medarbejdere på Enggården ikke systematisk følger op på opgaver i det digitale omsorgssystemet CURA. Systemet er medarbejdernes værktøj til at orientere hinanden, så man hele tiden ved det, hvis der er påbegyndt ny pleje for en borger, eller vedkommende skal have ny eller anden dosis medicin. Ligesom det også er borgerens og den pårørendes indgang til information om pleje og medicin.
»Der er måske ikke den systematik, der skal være omkring journalsystemer og hverdagens struktur. Så er der jo grund til bekymring, fordi det kan smitte af på den sundhedsfaglige kvalitet,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
Summen af det hele udløser bekymring
Forvaltningen har allerede sat gang i en øget indsats for at sikre, at omsorg og pleje bliver dokumenteret og fulgt op korrekt i CURA. Alligevel vil man altså gerne have analyseret processerne mere. Også fordi en trivselsundersøgelse blandt Enggårdens medarbejdere i juli og august viste, at 41 procent er utilfredse med deres arbejdsplads.
Derudover har forvaltningen i løbet af de sidste år modtaget fem klager over Enggården. To af klagerne er fra i sommers, hvor der blev klaget over, at borgerne på Enggården ikke sikres nok personlig hygiejne.
»Gennem tiden har jeg både fået henvendelser fra pårørende, som er rigtig glade for omsorgen på Enggården, og også nogle, der har udtrykt bekymring. Når nogle har udtrykt bekymring, har jeg altid henvist til, at det er vigtigt, at de går videre med deres klage. Jeg har dog også selv videregivet oplysninger til forvaltningen i en sag, der gav mig anledning til bekymring. Derfor er jeg glad for, at forvaltningen konkluderer, at nu må de spadestikket dybere og få faglige eksperter til at kigge ned i vores sundhedsfaglige indsats,« forklarer Kenneth Gøtterup.
Brug for hjælp
Sagen blev også diskuteret på kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 26. september, hvor Peter Læssøe fra liste T gav udtryk for, at han mener, at det er forkert, at der skal »sendes jakkesæt« ind for at analysere på Enggården. Han mener, at problemerne bunder i manglende ressourcer.
»Der er jo ikke tale om management-konsulenter. Vi står i en situation, hvor forvaltningen har observeret nogle bekymrende ting. Så går vi selvfølgelig ud og finder fagkompetencer, der har forstand på sundhedslovgivning, patientsikkerhede og plejehjemsdrift,« siger borgmesteren, der forklarer, at det ikke er kompetencer, der kan findes på rådhuset.
Både han og Nicolaj Bertel Riber understreger, at analysen ikke er en spareøvelse. Tværtimod. Den skal nu kortlægge alt – både om organisering, arbejdstid og medarbejderressourcer, og om borgerne får den sundhedsfaglige pleje og den omsorg og det nærvær, de har krav på.
»Hvis rapporten peger på nogle problemer, skal vi finde løsninger med det samme. Det her er ikke, fordi vi skal rationalisere. Det handler om, at vi har brug for hjælp. Jeg tager det superalvorligt, og hverdagen på Enggården skal bare fungere,« siger borgmesteren.
Medarbejderne er dedikerede
Borgmesteren og Nicolaj Bertel Riber er også rørende enige om, at analysen ikke må opfattes som en kritik af medarbejderne på Enggården.
»Hver dag sker der mange gode ting på Enggården. Vi har nogle meget dedikerede medarbejdere, der går på arbejde for at gøre deres bedste for borgerne,« siger Nicolaj Bertel Riber.
Begge er de kede af, at trivselsundersøgelsen viser, at der på nogle afdelinger er så lav medarbejdertilfredshed. Derfor er der også allerede igangsat tiltag på Enggården, der skal sikre, at flere går glade på arbejde og dermed også har bedre vilkår for at udføre et godt stykke arbejde.
Den nye analyse kommer alligevel til at se på alt som et hele, for alt hænger sammen – og et godt arbejdsmiljø og en god organisering er helt grundlæggende, når man skal give ofte svage og plejekrævende borgere den bedste hverdag.
Ingen panik
Hverken Kenneth Gøtterup eller Nicolaj Bertel Riber ønsker at skabe panik blandt pårørende.
»Der er nogle indikationer, der gør os bekymrede. Og trivselsundersøgelsen er jo ikke god. Så jeg kan godt forstå, hvis man bliver bekymret som beboer eller pårørende. Men nu får vi undersøgt, hvad der er op og ned på det her og får fundet nogle løsninger på det, der eventuelt ikke fungerer. Og har man som pårørende spørgsmål, så er det vigtigt, at man kontakter den leder, der er nærmest ens pårørende på Enggården,« siger Nicolaj Bertel Riber.
Borgmesteren supplerer udvalgsformanden: »Hvis man som pårørende er tryg, skal man fortsætte med at være det. Men oplever man noget, der gør en utryg, så skal man ikke holde sig tilbage, men tage fat i ledelsen og få det fortalt. For enhver ledelse har brug for feedback fra de pårørende. En god dialog er vigtig for at sikre den gode pleje og omsorg.«
