Den spritglade svensker
»Jeg kan bedst li’ dansk øl drukket på dansk jord.«
Ordene faldt i retten i Tårnby fra en svensk turist, der i august 1993 blev fundet på Kongevejen, kørt på skadestuen og derfra videre i detentionen. Den 54-årige mand var en gammel bekendt, der allerede havde været anholdt og udvist 44 gange for umådeholden druk – senest samme forår, hvor han fik 50 dages fængsel med efterfølgende udvisning. Nu var han altså tilbage – og det takserede retten til endnu 60 dages fængsel fulgt af endnu en enkeltbillet hjem til Sverige.
32 millioner øl, 463 tons rejer – og en hel del returost
Efterhånden som færgerne blev større, var der også mere plads til servering ombord. Fra begge sider af sundet blev en tur på vandet populær, både når man skulle fejre for eksempel runde fødselsdage, og når man skulle have en hyggelig weekend eller feriedag.
Jens Passarge fra Dragør arbejdede med blandt andet billetsalg og booking på færgeruten i 1990’erne.
»Middag til søs var en stor ting på fredage og lørdage, specielt på ‘Hamlet’ og ‘Ofelia’, der havde udmærkede restauranter. Man satte sig i restauranten, tog de 50 minutter over og 10 til 15 minutter i Limhamn, inden man sejlede tilbage. Så en seating tog to timer,« siger han.
Det var dog ikke al mad, der var skabt til at blive spist. Svenske regler krævede madservering sammen med drikkevarer, og det betød, at der var en uofficiel ret på menuen.
»Man kaldte det returosten, hvor man om morgenen lavede en ostemad til de faste kunder, som for eksempel arbejdede i lufthavnen og skulle have en øl på vej over. Så fik de serveret en ostemad, som så blev taget tilbage bagefter,« fortæller Jens Passarge.
At ikke alt var returost, vidner en statistik, som blev lavet i forbindelse med færgefartens 30-årsjubilæum i 1990. Den er gengivet i en universitetsopgave fra Malmö Universitet. Her opsummeres det, at der gennem årene var blevet serveret ti millioner måltider, der blandt andet omfattede 462.750 kilo rejer, 493.500 kilo oksefilet, 393.600 kilo rødspætte og 32 millioner flasker øl til de i alt 71 millioner passagerer.
Færgen sendte gæssene ud af byen
Igennem århundreder var fritgående gæs i de gamle gader et af byens særpræg, men med færgefarten var det slut. Gæssene holdt sig nemlig ikke til bykernen, men skulle også til vandet – og med den stigende biltrafik var det en farlig færd. Det betød, at de efterhånden fik permanent opholdssted nær fortet – i det, der i dag kaldes Gåserepublikken.
Svenskernes kortvarige tilbagekomst
Årtusindskiftet blev hårdt i Dragør – men da Øresundsbroen åbnede i juli 2000, betød det, at svenskerne vendte tilbage. I hvert fald for en tid.
Den 18. juli 2000 skrev Dragør Nyt, at skåningerne havde skiftet ølkærren ud med Volvoen.
»Løst regnet talte jeg minimum 50 svensk indregistrerede biler på min gang gennem byen i løbet af en times tid, og dette på en almindelig hverdag ved 14-tiden. Fra Øresundsbroen åbnede, har Dragør været målet for en stor del af vore naboer, og sådan må det selvfølgelig gerne blive ved,« skrev journalisten håbefuldt.
Bistroen – et spisested i Dragør – oplyste, at der var flere skåninger end i færgetiden, mens Berlingske Tidende i oktober samme år fortalte, at Netto på Kirkevej havde mærket en omsætningsstigning på 40 procent siden broens åbning. Hver dag tog butikken imod 20.000 tomme flasker, hvoraf langt de fleste blev drukket i Sverige. Og tilsvarende solgte butikken hver dag 20.000 øl.
Restauratør Per Helgstrand oplevede også, at de købestærke svenskere vendte tilbage til blandt andet Dragør Strandhotel.
»Vi troede alle, at Dragør ville dø, og det halve år, hvor svenskerne ikke var der, kunne mærkes. Men da broen åbnede, kom de svenskere, der havde penge, tilbage – og de tog naboerne med,« siger han.
»I dag har krydstogtskibene taget en del af den rolle, svenskerne havde. Selvom det kun er til kaffe og kringle, kan vi godt have 100 af dem på besøg på en dag i restauranten.«
Klar til krig
Under Den Kolde Krig indgik Dragør-bådene i det svenske kystberedskab – og der blev holdt øvelser ombord. »M/S Saltholm« blev under en øvelse omdannet til mineudlægningsskib, komplet med maskingeværer og militære radioantenner. Øvelsen gik ud på at lægge miner i Lommabugten nord for Malmø, så Øresund kunne blokeres, hvis Sovjetunionen skulle finde på at angribe.
Farvel til fulde svenskere og stopfyldte butikker: For 25 år siden sejlede den sidste færge fra Dragør
Torsdag den 31. oktober er det 25 år siden, at Dragør mistede sin færgeforbindelse til Sverige – en forbindelse, der både prægede handlen, byen og det politiske landskab….
Avis udnævnte Dragør til sprittågernes kaj
Tung druk, tis og opkast – Berlingske var forarget efter et besøg i Dragør i svenskertiden. Men virkeligheden var mindre brutal, husker to personer, der havde færgetiden tæt inde på livet….
Færgestop endte i politisk skandale
Efterspillet blev uskønt, da der skulle findes en løsning på færgemanglen i Dragør – det endte med beskyldninger om urent trav mod borgmesteren, mens flere byrådsmedlemmer blev meldt til politiet…
