Den Lille Havfrue, Amalienborg, lufthavnen, Slotsholmen, den gamle by i Dragør og metroen er eksempler på uerstattelige værdier, som alle kan bliver oversvømmet, når stormfloden rammer os.
De seneste rapporter om stormfloder i hovedstadsområdet viser, at vi er nødt til at forholde os aktivt til, at store offentlige værdier kan blive ramt og flere hundredetusinde borgere må leve uden varme og anden forsyning.
Der er tale om et hidtil uset skadesomfang, som berører alle i hovedstadsområdet. Derfor står vi borgmestre i Dragør, Hvidovre, København og Tårnby Kommune nu sammen for at råbe regeringen op.
Søndag den 20. oktober udtalte regeringen via miljøminister Magnus Heunicke sig om udfordringerne med den manglende kystsikring rundt om i Danmark. Heunicke erkendte i TV2 News, at Danmark er langt bagud i sikring mod stormfloder, og tiden er inde til, at vi kommer foran.
Det er vi i kommunerne helt enige i, men det kræver snarlig handling og beslutningskraft fra regeringen.
Den kommende krise – vandet kommer
Vi har over de seneste år set voldsomme ændringer i vejret.
I oktober 2023 var der 22 kommuner, der blev ramt af stormflod med meget store skader og store økonomiske omkostninger for borgerne.
Stormfloden i 2023 blev kategoriseret flere steder som en 100-årshændelse. Tidligere år har vi rundt om i landet også set alvorlige oversvømmelser.
Kystdirektoratet og DMI peger på sikringsniveauer omkring kommunerne Drag-ør, København, Hvidovre og Tårnby på niveauer mellem 2,5 meter stigende til 10,2 meter på enkelte dele af kyststrækningen, hvis Hovedstaden skal sikres mod oversvømmelser i 2075. Altså kun 50 år ude i fremtiden. Det er derfor hævet over en hver tvivl, at der er behov for kystsikring af vores bysamfund, og at vi står over for meget store anlægsopgaver.
Der er enormt store værdier på spil i hovedstadsområdet – både private, statslige og kommunale.
Statens arbejdsgruppe
Vi fire borgmestre har gennem årene arbejdet med planlægning af kystbeskyttelse i vores kommuner.
I 2022 nedsatte staten under ledelse af Transportministeriet en arbejdsgruppe, der skulle se på behovet og mulighederne for en sikring af hovedstaden i vores fire kommuner; Dragør, København, Hvidovre og Tårnby.
Arbejdsgruppen skal inden udgangen af året belyse fire temaer;
- Hvor højt sikringsniveauet skal være,
- De tekniske forhold og anlægsøkonomi,
- De samfundsøkonomiske omkostninger samt
- En model for finansiering.
De første to rapporter er udkommet og de næste to udgives inden årets udgang som dele af en samlet afrapportering til regeringen med mulige løsningsforslag.
Allerede nu anslås de samlede anlægsomkostninger for de fire kommuner at beløbe sig til 13,2 milliarder kroner.
Forældet og utilstrækkelig lovgivning
Etablering af kystsikring er i forhold til de nuværende regler et kommunalt ansvar. Men det er ikke lige til for en kommune at etablere kystsikring, fordi lovgivning og finansiering ofte spænder ben for udviklingen.
Lovgivningen er forældet og utilstrækkelig til at håndtere de massive udfordringer, vi oplever med store og hyppigere stormfloder.
Vandet respekterer ikke vores kommunegrænser, men er grænseoverskridende og rammer store områder som hovedstadsområdet. Her spænder den nuværende lovgivningen simpelthen ben.
Som borgmestre i fire af Hovedstadens kommuner er vi meget tilfredse med, at staten har nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde løsninger på kystsikringen.
Vi er helt bevidste om, at arbejdsgruppen ikke er nedsat, fordi man statsligt tager ansvar for at sikre bysamfundene, men alene har et fokus på, at staten skal sikre den kritiske infrastruktur som Metroen, Øresundstunnelen og Københavns Lufthavn. Men det er for snævret. Vi skal have etableret en kystbeskyttelse, der sikrer de store værdier, uanset om det er vigtige kulturminder, infrastruktur, bevaringsværdig natur, rekreative hensyn mv., og det skal gøres på en måde, så der vælges den rigtige, fælles løsning fra start.
Borgerne kan ikke være tjent med suboptimerede delløsninger, der ikke er tænkt sammen.
Anbefalinger
Når regeringen og Folketinget skal træffe beslutninger om stormflodssikring af hovedstaden, har de alle muligheder for at træffe beslutninger, der kommer til at danne skole for resten af de steder i landet, som Kystdirektoratet har udpeget som særlige risikoområder. Staten kan anvende hovedstadsprojektet som et pilotprojekt til at sætte nogle generelle og overordnede rammer for udvikling af kystsikringen på landsplan.
Derfor anbefaler vi også regeringen, inklusiv miljøministeren og transportministeren, at de nu indfrier løftet om at komme foran i udviklingen.
Hovedstadens løsninger for kystbeskyttelse er så velbelyste-, at regeringen kan sætte sig i førersædet og sikre, at der træffes de rigtige beslutninger med det samme.
Som et led heri må regeringen sørge for en anlægslov, der ikke spænder ben for, at kystsikringen kan gennemføres. Her tænker vi for eksempel på hele Natura 2000-problematikken.
Og meget vigtigt anbefaler vi en fælles og solidarisk finansiering, hvor alle borgere i hovedstaden betaler for det samlede anlægsprojekt. Det kan for eksempel ske gennem en form for gebyrfinansiering, der tager vare på de mange vigtige samfundshensyn.
Vi har i årevis betalt til stormflodsforsikring for at udbedre skaderne. Lad os nu indføre en kollektiv løsning, hvor vi betaler til at forebygge skader, og hvor finansieringen sker gennem flest mulige borgere i hovedstadsområdet. Det er borgerne bedst tjent med.
Samtidig er det kun rimeligt, at virksomheder bag infrastrukturprojekter, som forsyningsvirksomheder, lufthavnen, metroselskabet samt Sund & Bælt også skal bære deres del af »byrden«. Det er samfundsøkonomisk den eneste rigtige løsning.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør Kommune,
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune,
Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune,
Allan Andersen, borgmester i Tårnby Kommune