Den seneste tid har det amerikanske valg fyldt næsten alt i den danske dagspresse. I tv kunne man på valgnatten se indslag fra skoler rundt omkring i Danmark, hvor skoleelever var samlet for at følge stemmeoptællingen, der i sidste ende gjorde Donald Trump til præsident.
Selvom det unægteligt fylder i vores bevidsthed, at Trump endnu en gang flytter ind i Det Hvide Hus, har amerikanernes valg af præsident ikke nogen direkte indflydelse på danskernes hverdag. Det får udfaldet af et ganske andet valg – kommunalvalget, der bliver afholdt næste år – til gengæld.
Den vigtigste politik
Kommunalpolitikken har en central plads i hverdagen og påvirker danskernes liv langt mere direkte end beslutninger truffet på globalt og på landsplan.
Lokale beslutninger om skoler, plejehjem og kulturtilbud er afgørende for kommunernes udvikling, og engagementet i nærdemokratiet giver mulighed for at sætte en dagsorden tæt på borgerne. I en mindre kommune som Dragør er hver stemme vigtig, og den enkelte borger har en større indflydelse, end man måske skulle tro.
Ifølge centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er kommunalpolitikken »den vigtigste politik«. Han understreger, at det netop er beslutninger truffet lokalt, der har størst indvirkning på hverdagen.
Selvom mange følger med i national og international politik, påpeger Roger Buch, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer vilkårene for dagligdagen:
»Det, der foregår i kommunalbestyrelsen, er jo langt, langt vigtigere for borgernes hverdag. Det er gennem lokalpolitik, at borgerne kan få indflydelse på alt fra skoler og veje til ældrepleje og affaldssortering,« siger han.
Stemmen vejer tungere
Dragør Kommune ligger et godt stykke over landsgennemsnittet, når det kommer til valgdeltagelse. Ved sidste kommunalvalg stemte 75,9 procent af kommunens stemmeberettigede borgere. På landsplan var stemmeprocenten 67.
Det betyder dog, at næsten hver fjerde stemmeberettigede Dragør-borger ikke gjorde brug af sin stemme til kommunalvalget i 2021. Det ærger Roger Buch, der påpeger, at man som vælger i mindre kommuner som Dragør faktisk har meget at sige.
»For det første har en stemme mere vægt, når man er i kommune med færre indbyggere. Procentuelt vejer en stemme mere i en kommune med 14.000 indbyggere end en kommune med 100.000 indbyggere,« påpeger Roger Buch.
Samtidig er der en større sandsynlighed for, at man som borger kan få respons på sine spørgsmål og bekymringer, da politikerne er tættere på og mere tilgængelige:
»I en lille kommune er det for det meste mere overkommeligt for politikerne faktisk at reagere på de henvendelser, de får fra borgerne, og lytte til dem,« fortæller han.
Ikke noget krav
Roger Buch vil gerne aflive myten om, at man er nødt til at sætte sig grundigt ind i det politiske system for at bruge sin stemme. Han argumenterer for, at mange hverdagsforsamlinger som foreningssport og børnehavebestyrelser jo også er politik.
»Det er jo ikke noget krav i demokratiet, at man skal vide en hel masse for at stemme. Hvis man bare mener et eller andet om, hvad der er vigtigt i lokalsamfundet, synes jeg, at man skal bruge sin stemme,« lyder opfordringen.
