At flere penge i skattekassen i sidste ende kan betyde færre penge i kommunekassen i Dragør, kan umiddelbart lyde underligt. Men det var resultatet, da Dragør Kommune valgte at bruge en statsgaranti, da der sidste år blev lagt budget for 2024.
Forklaringen skal findes i måden, de kommunale budgetter kan laves på – og i den aftale, der regulerer kommunernes samlede økonomi.
Kommuner kan vælge at lave budgetterne selv – det kaldes selvbudgettering. Her risikerer kommunen at måtte finde besparelser, hvis skatteindtægten ikke bliver så høj som forventet. Hele 82 kommuner valgte den løsning i budgettet for 2024, der blev lavet sidste år. Fordelen er blandt andet, at det umiddelbare råderum vokser, hvis indtægterne stiger. Det kræver en tiltro til vækst – så stemningen har været optimistisk i de 82 byråd landet over, da budgetterne for i år blev vedtaget i 2023.
De sidste 16 kommuner – herunder Dragør – valgte at budgettere med en statsgaranti. Løsningen bruges bredt, men er specielt populær blandt små kommuner som Dragør, der er følsomme over for selv mindre økonomiske udsving. Således har syv ud af Danmarks otte mindste kommuner valgt statsgarantien. Med statsgarantien baserer kommunerne sig på statens skøn for den økonomiske udvikling i stedet for selv at lave forudsigelser om den økonomiske udvikling. Staten holder så hånden under budgetterne, så der ikke kommer negative overraskelser i budgetåret. Til gengæld vil en stigning i skatteindtægterne ikke skæppe i kassen.
Smækkene venter
Netop det er den djævelske detalje. Overordnet er det sådan, at hvis alle landets kommuner samlet set kradser flere penge ind i skat, vil det ramme økonomisk senere. Og hvis statens seneste økonomiske skøn står til troende, kommer netop det til at ske – skattegrundlaget i Danmark står til at blive 51 milliarder højere end statsgarantiens grundlag. De 82 selvbudgetterende kommuner får derfor flere penge i kassen i første omgang, hvis de oplever vækst. Men Dragør og de andre statsgaranterede får ikke en krone mere.
Alligevel stod de 16 til et smæk, og formelt gør de det stadig, indtil indenrigsminister Sophie Løhdes lovforslag om, at de 16 kommuner må vælge om til selvbudgettering med tilbagevirkende kraft.
Den årlige økonomiaftale mellem staten og Kommunernes Landsforening fastlægger nemlig kommunernes samlede økonomi. Hvis kommunerne kradser flere penge ind i skat end budgetteret, skal det indregnes i bloktilskuddet i 2027, som så vil blive mindre. Det er ligegyldigt, om de faktisk har haft ekstra skatteindtægter, fordi kommunerne kollektivt bærer ansvaret for den samlede økonomi. Det betyder, at også kommuner på statsgarantiordningen bliver ramt.
Hvis skønnet på 51 milliarder for statens øgede indtægter holder, vil de 16 statsgaranterede kommuner stå til at få i alt 859,5 millioner kroner mindre i bloktilskud i 2027, selvom de ikke har haft gevinst af de øgede skatteindtægter. Dragør tegner sig for de 26,3 millioner kroner eller 1.805 kroner per indbygger, viser en rapport, de 16 kommuner har fået lavet i forbindelse med deres ansøgning til Indenrigsministeriet om at få lov til at overgå til selvbudgettering.
Om det tal holder, vil vise sig, når statens finanser for 2024 er endeligt opgjort – men uanset det præcise resultat ligger det fast, at Dragør bliver sparet for en større millionudgift.
