Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset
En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.
Vi er – som henholdsvis borgmester for Dragør og formand for Venstre i Dragør – glade for, at budgettet for 2022–2025 er på plads – det er et budget, der bærer kommunen videre.
Årets budgetproces har været god og konstruktiv, og den er udmundet i en aftale imellem A, O, T og V, hvor alle partier har strakt sig langt for at nå i mål, men stadig kan se egne aftryk i resultatet.
Vi er ærgerlige over, at det ikke – som sidste år – er hele kommunalbestyrelsen, som står bag budgettet, fordi de Konservative allerede tidligt i processen valgte at trække sig fra budgetforhandlingerne.
Venstre gik ind i forhandlingerne med en række ønsker, som langt hen ad vejen er blevet opfyldt:
Det har været vigtigt for Venstre, at den vedtagne økonomiske politik er overholdt samtidigt med, at de overordnede rammer fra aftalen imellem regeringen og Kommunernes Landsforening er overholdt.
Med budgettet holdes kommuneskatten uændret, og vi opnår et driftsoverskud på 60 mio. kr. samt en kassebeholdning på minimum 40 mio. kr. i fuld overensstemmelse med den vedtagne økonomiske politik. Det er vigtigt for at sikre stabiliteten, at fastholde et godt serviceniveau og at bevare den kommunale selvstændighed.
Budgetaftalen for 2022–2025 for Dragør Kommune er helt uden rammebesparelser – og med fokus på at levere god service til borgerne på et godt og ansvarligt niveau. Budgetaftalen indeholder tiltag, der vil fremtidssikre Dragør Kommune i forhold til udfordringer i relation til demografi, det specialiserede socialområde, ældreområdet – og ikke mindst beskæftigelsesområdet, som har været hårdt ramt af konsekvenser af coronapandemien.
Der er i budgettet besluttet at igangsætte første fase af havnens udviklingsprojekt, som blandt andet indebærer en oprensning af havnen og etablering af flere bådpladser. Desuden er der i aftalen fokus på prioriteringen af det grønne ved blandt andet at foretage investering i energibesparende tiltag (eksempelvis ESCO på 24 mio. kr.) samt i kyst- og klimasikring.
Alt i alt er det en god og ansvarlig budgetaftale, som sikrer et solidt grundlag for Dragør Kommune for de kommende år. Vi vil gerne rette en tak til Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Tværpolitisk Forening for en konstruktiv forhandling – og til det gode samarbejde med forvaltningen omkring de tekniske spørgsmål til budgettet.
Med venlig hilsen
Helle Barth
Borgmester
Erik Skovgaard Nielsen
Formand for Venstre i Dragør
En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.
1. maj 2024
Fra forfald og stridigheder til en ny begyndelse - Historien om Glistrupgårds omdannede skæbne. Læs mere
27. april 2024
Passer borgmesteren på Dragør (VIII) Læs mere
27. april 2024