Året der gik – del 4

Et tilbageblik på store og små begivenheder i Dragør i august og september

Af Thomas Mose

August

Petanqueklubben »De Skøre Kugler« vinder venskabslandskamp over Höllviken fra Vellinge i Sverige.

På Amagermuseet kan man  de første dage i august blive »Arkæolog for en dag«.

Öresundsmarkedet slutter med sin anden weekend på Dragør Havn Sæson 2023. 

Ugen inden Dragør Havnefest tegner Dragør Nyt et portræt af arrangementets initiativtager, Philip Helgstrand.

Først i august måned rammer en sommerstorm Dragør.

Mange gæster Dragør Havnefest i en weekend, der byder på både solskin og en stor mængde regn.

Torsdag den 10. august er første skoledag for de nye 0.-klasser på Store Magleby Skole.

Dragør Nyt tegner et portræt af Kim Dupont, der blandt andet er initiativtager til Dragør Kulturnat.

Dragør Lokalhistoriske Forening tager hul på efterårssæsonen med en byvandring i Dragørs gamle bydel. Helle Bjorholm er guide for de omkring 50 personer, der deltager.

Dragør Boldklub taber på hjemmebane i første runde af DBU Pokalturnering til FC Helsignør, der spiller i 1. division. Kampen, der slutter 0–4, trækker mange tilskuere.

UngDragør – som er resultatet af en fusion af Dragør klubber og ungdomsskole – afholder deres første arrangement.

Der er positivt nyt i forbindelse med det kommunale budget, der bliver på omkring 40 mio. kr. mere, end det var forventet. Indkomsten bliver højere, og udgifterne til udligninger falder.

Søndag den 12. august afholder Dragørs Borgerlige Skyttelag deres årlige fugleskydning. Ole Theut krones som ny konge.

Dragør Boldklub tager hul på endnu en sæson i serie 1. Klubben kommer stærkt fra start og vinder de to første kampe.

Dragør Kommune afholder borgermøde om det kommunale budget for 2024. 

Torsdag den 17. august markeres Nordstrandskolens 50-års-jubilæum med en stor fest. Eleverne har i skoleårets første dage lavet en tidslinje, der beskriver de forskellige årtier.

Den 19. august hejser Drag-ør Kommune regnbueflaget i kommunens to officielle flagstænger. Årsagen er Copenhagen Pride Parade, der afholdes samme dag.

Sfo’ernes Månebaseprojekt har taget turen fra Dragør til København. Projektet startes på Københavns Rådhus.

Café Espersen fejrer 20-års-jubilæum med grill og livemusik.

Sidste lørdag af august er der igen musik på Dragør Fort – denne gang med blandt andre The Sandmen og D-A-D.

Dragør Bibliotek slutter en sommerlæseudfordring mellem børnene og børnebibliotekarerne af med en vandkamp.

Skipperbyens Dag bliver afholdt for første gang.

Dragør får to vaskeægte verdensmestre. Det er Anette Henkel og Michael Thers, der vinder guld i toerkajak – i kategorien roere over 65 år på maratondistancen 14,4 km.

Igennem hele august er der masser af liv i Det Maritime Hus på Dragør Havn.

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Fotos: TorbenStender m.fl.

September

Dragør Menighedsbørnehave afholder store-legedag.

Første weekend i september afholder Dragør Gadelaug torvedag, og den gamle bydel omkring Kongevejen summer af liv.

En ny butik ser dagens lys. VERK, der først åbnede på bag-grunden til Drogdensvej, flytter ind på Kongevejen.

Flagdagen for Danmarks udsendte markeres på Dragør Rådhus med taler og overrækkelse af medaljer til de udsendtes børn.

Vejret er helt i top, da Dragør Kulturnat afvikles. 

UngDragør afholder for 10. gang »Crazy Days« på Sølyst. 

Dragør Bevaringsnævn, Beboerforeningen for Dragør Gamle By og Dragør Museumsforening afholder i samarbejde arrangementet Bevaringsdag for alle.

Christian Rasmussen vinder i sæsonens næstsidste løb Indy NXT-mesterskabet. I sæsonfinalen dagen efter fejres triumfen med endnu en sejr.

Liste T melder sig ud af budgetforhandlingerne.

Høstgudstjenesten i Store Magleby Kirke har som sædvanlig deltagelse af mange i amagerdragt. Amagermuseet følger op med dahlia-dage og høstfest, hvor gæsterne  blandt andet har mulighed for at smage posegrød.

Konservative, Venstre og Socialdemokratiet indgår sammen med løsgænger Lisbeth Dam Larsen nyt, toårigt budget for Dragør Kommune. Den gode økomomiske situation for kommunen betyder, at en række planlagte besparelser tilbagerulles, samtidig med at man kan afdrage på kommunens gæld.

Dragør Borgerforening arrangererer mandagsmøde med Shu-bi-dua-tema i anledning af det legendariske bands 50-års-jubilæum. Der er både koncert og udstilling af Michael Bundesens malerier.

UngDragør arrangemerer fra tirsdag den 19. til torsdag 21. september historieløb på og omkring Dragør Havn. Årets tema er jødernes flugt under anden verdenskrig, som fandt sted for 80 år siden.

Otte kunstnere udstiller på Dragør Havnegalleri, og der bliver afholdt »finnisage« som afslutning på sæsonen.

Søværnets to sejlskibe Thyra og Svanen er på et kort besøg i Dragør Havn.

125 medlemmer af Dragør Lokalhistoriske Forening deltager i Sven, Jørgen og Henning Sprogøes fortælling i Dragørs Aktivitetshus’ festsal.

Jannika Ann Studsgård og William Oliver Petersen udvælges som Dragør Kommunes to gæster til Prins Christians gallataffel i anledningen af hans 18-års-fødselsdag.

Alle tre skoler i Dragør Kommune deltager i årets Naturvidenskabsfestival, der har rumfærd som tema. Der bliver afholdt åbent hus-arrangementer på de tre skoler, så elevernes familier kan se de mange ting, der er arbejdet med i løbet af ugen.

Dragør Nyt tegner et protræt af Brian Espersen, der i 20 år har drevet restaurant i den gamle færgeterminal på Dragør Havn.

Fredag den 29. september afholdes der Foreningernes Dag i Hollænderhallen. Blandt de mange foreninger, der deltager, er Dragør Badmonton, der i 2023 kan fejre 50-års-jubilæum. Dragør Kommune uddeler ved samme lejlighed Sports- og Kulturprisen 2022 til Poul Himmelstrup, handicapprisen til Jeanet Barth, der er formand for handicaprådet i kommunen, og hylder en lang række sportsudøvere med mesterskabspriser for særlige sportspræstationer. 

Dragør Boldklub får sæsonens første nederlag, da de overraskende taber 4–1 mod oprykkerne fra IF Føroyar. Dragør Boldklub ligger efter kampen på 3.-pladsen – fire point efter lokalrivalerne fra Kastrup BK, der topper ligaen.

Der afholdes kunstworkshop for børn i den gamle værftsbygning på Dragør Havn. Omkring 850 gæster besøger i løbet af weekenden værftshallen, hvor børnenes arbejde udstilles.

Dragør Kirke afholder for første gang LørdagsLyd – et musikarrangement før børn.

Fortsættes i næste uges avis.

Fotos: TorbenStender m.fl.

Året der gik – del 6

Et tilbageblik på store og små ­begivenheder i Dragør fra november til nytår. Læs mere

Året der gik – del 5

Et tilbageblik på store og små ­begivenheder i Dragør i oktober. Læs mere

Året der gik – del 3

Et tilbageblik på store og små ­begivenheder i Dragør fra juni og juli. Læs mere

Året der gik – del 2

Et tilbageblik på store og små ­begivenheder i Dragør fra april og maj. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk