[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Bisættelse

Det var nærmest symbolsk, at fredagens vejr i Dragør midt på dagen bød på lidt af det hele. I et miks af gråvejr, regn og sol blev René Carstensen fredag eftermiddag bisat fra Dragør Kirke. Det skete ved en meget smuk ceremoni, der blev overværet af en til randen fyldt kirke og mere til. For også sognegården var taget i brug, og her var der sørget for både lyd og billede til de, der ikke var plads til i selve kirkerummet.

Søndag den 22. januar var René Carstensen afgået ved døden efter et brutalt overfald på Dragør Fort, som i årene frem til hans alt for tidlige død havde været såvel hans hjem som ramme for hans arbejdsliv. Som bestyrer på fortet havde han lagt liv og sjæl i at udvikle de historiske rammer som en aktiv og levende del af Dragør.

(Artiklen fortsætter efter billederne).

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Frem til om formiddagen fredag den 24. februar havde der fra myndighedernes side været nedlagt navneforbud i sagen, hvorfor det ikke havde været muligt at bringe omtaler og mindeord om den afdøde. At praktisk taget alle i Drag-ør imidlertid vidste, hvem det drejede sig om – og at René Carstensen i sit liv havde fået en stor kontaktflade og berørt mange mennesker – vidnede fredagens overvældende deltagelse i hans bisættelse om.

Med velvalgte salmer og smukke sange, der til lejligheden blev rørende fremført af »Voices of the heart« under ledelse af Jeanette Bonde, og ikke mindst varme og rørende ord fra sognepræst Jens Bach Pedersen, blev René Carstensen sendt på vej i en sky af gode tanker og følelser.

Og såvel stemningen under ceremonien som bagefter, hvor der først var udskænkning af champagne uden for kirken og siden mindestund på Dragør Fort, hvor adskillige hundrede af de fremmødte også deltog, gav vidnesbyrd om den tilværelse, den afdøde selv havde sat pris på.

På Dragør Fort blev der trakteret med lækre sager til både ganen og maven – for, som fortets ejer, Torben Bødtker, efterfølgende udtrykte det, så var det den naturligste ting i verden, at René Carstensen i døden skulle sendes af sted præcis som den livsnyder, han var i levende live.

De mange, mange smukke blomster, som udsmykkede kirken under ceremonien, blev efterfølgende bragt til Dragør Fort, og helt i ånd med René Carstensens passion for det gode liv og dets nydelser valgte flere af de deltagende at udsmykke buketter med blandt andet østersskaller og champagneglas som tak for en sidste god stund.

HAS

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fik du læst?