Vi har modtaget:

Der skal styr på ledigheden i Dragør og Tårnby

Coronakrisen har ramt diverse erhverv og regioner med forskellig styrke. Virksomheder med mange kontoransatte har bedre kunnet sende deres ansatte hjem – uden nødvendigvis at måtte fyre dem. Andre virksomheder, ikke mindst forbundet til rejse- og oplevelsesøkonomien, er blevet hårdt ramt. 

Københavns Lufthavn er en af Danmarks største arbejdspladser, og derfor har den kraftige reduktion i flytrafikken ramt Dragør og Tårnby etc. benhårdt! Mange nu tidligere ansatte i lufthavnen aner ikke deres levende råd.

Kommer der gang i flytrafikken igen ligesom før – og selv i bekræftende fald – hvornår så?

Jeg kan ikke vide, hvornår Københavns Lufthavn måtte komme tilbage til normalen, men jeg ved til gengæld, at vi i Danmark har råd til at hjælpe Amager, herunder Tårnby, Kastrup, Dragør og dele af Købehavn i gang igen lige med det samme. Derfor vil vi i DF straks rette henvendelse til regeringen med krav om igangsættelse af nye initiativer målrettet disse udsatte kommuner, så beskæftigelsen allerede i år kan komme op på normalen. Det skylder vi de mange gode og hårdtarbejdende, nuværende og tidligere ansatte i og omkring Københavns Lufthavn.

Med venlig hilsen
Peter Skaarup, MF
Gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti

PFAS-forurening

Københavns Lufthavn prioriterer de mest effektive PFAS-tiltag Læs mere

Rejsegilde i nye terminalbygning i Købehavns Lufthavn. Fotos: TorbenStender.

Et første kig på fremtidens lufthavn

I sidste uge, nærmere bestemt torsdag den 25. april, blev der afholdt rejsegilde for Københavns Lufthavns nye byggeri

Vi har modtaget: Hvorfor skal vi betale for PFAS-forureningen?

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om udgifterne i forbindelse med oprydning af PFAS-forureningen. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk