Vi har modtaget:

Dragør sakker bagud på børneområdet

I Dragør har vi en helt særlig udfordring. Kommunen sigter mod, at 60% af de ansatte i Dragørs daginstitutioner skal være pædagoguddannede. Men virkeligheden er en anden – kun 43% af de ansatte i daginstitutionerne er pædagoger. Det betyder, at Dragør har en af de laveste andele af pædagoguddannede i hele landet. Det truer kvaliteten i det pædagogiske arbejde og vil ramme både børn og familier.

Vi er i en tid, hvor flere pædagoger går på pension og færre melder sig ind på pædagoguddannelsen. Men samtidigt er der også penge til rådighed for ansættelse af pædagoger, takket være minimumsnormeringer.

De andre kommuner omkring Dragør har også svært ved at skaffe pædagoger. Men her handler de – på trods af en markant højere pædagog-andel. 

Det er med til at eskalere Dragørs problem. 

Ikke nok med, at Dragør Kommune er bagud, der gøres desværre heller ikke nok for at ansætte flere pædagoger. 

Dragør Kommunes rekrutteringsstrategi kan ikke måle sig med andre kommuners indsatser for rekruttering af pædagoger. Derfor kan vi se frem til, at det bliver mindre attraktivt at være pædagog i Dragør, og den onde cirkel forstærkes. 

I BUPL Hovedstaden er vi bekymrede for børneområdets fremtid i Dragør. 

Er der politisk vilje til at sætte ind her i sidste øjeblik, og hvem har modet og viljen til at gøre noget for at øge pædagogandelen i Dragør?

Med venlig hilsen
Jan Poulsen og Nina Hemmingsen
Faglige sekretærer i BUPL Hovedstaden

Der er trængsel ved håndvasken

Borgerne i Dragør kæmper for butikslivet og udfordrer lokalpolitikernes beslutningsvilje Læs mere

Lad os få fakta ind i den politiske debat

Dragør Kommune navigerer i debatten om økonomimodellens effektivitet og kritikken fra Liste T. Læs mere

Nicolaj Riber borgmesterkandidat

Socialdemokratiet i Dragør har valgt deres spidskandidat til næste års kommunalvalg Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk