Vi har modtaget – svar til Morten Dreyer:

En varm velkomst?

Under overskriften »Velkommen på banen« til den nye lokalliste Sydamagerlisten har Morten Dreyer bl.a. peget på, at det er et acceptabelt ønske, at Dragør »skal opsluges« af Tårnby – men at det er: »rent discount og mindste fællesnævner«. (Læs Morten Dreyers indlæg her, red.) 

Endvidere retter Morten Dreyer et helt urimeligt angreb på Svend Mathiasen, som med Amagerlisten – meget fremsynet – forsøgte at pege på de mange fordele, der ville være med en sammenlægning af Dragør og Tårnby kommuner. 

Jeg sad ikke på første parket dengang – men husker, hvordan en samlet kommunalbestyrelse forsøgte at blæse Svend Mathiasen af banen. Hvis en sammenlægning var blevet gennemført dengang, havde Dragørs borgere sparet mange penge. 

To valgperioder senere kan vi i Dragør se, hvordan det er gået. Vores kronjuveler er solgt og forsvundet i daglig drift. Trods salget er Dragørs borgere blevet yderligere gældsat. 

Jeg tror, at mange Dragørborgere ønsker, at denne deroute stopper. Derfor har vi brug for Sydamagerlisten.

En jordvold rundt om Dragør?

Nej, jeg har aldrig ønsket et fire meter højt jorddige rundt om Dragør. Tværtimod. Ullerupdiget står blot som et symbol på manglende samarbejde.

Jeg har flere gange i Dragør Nyt – sammen med ingeniør, Verner Fugl Stigsen, fra Søvang – peget på, at fremskudte diger på den naturlige revledannelse, der går fra Dragør Fort til Aflandshage, er både den smukkeste og mest intelligente løsning. Det kunne blive til Naturpark Sydamager. Til glæde for både naturen og menneskene. 

Senest har jeg fremført det i mit indlæg »Et tegn fra oven« (læs indlægget her, red.), hvor en hollandsk KLM-pilot meget symbolsk har foreviget den meget smukke revledannelse på Sydamagers kyst. 

Men ellers tak for velkomsten.

Med venlig hilsen
Flemming Blønd
Cand.jur.

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Vi har modtaget: Tre positive nyheder på børneområdet

Konservatives medlemmer af Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Theis Guldbech, Mia Tang og Trine Søe har indsendt et debatindlæg om...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk